Vinterstorm = 25-33 m/s

Det er rystende dagen efter en storm at se en 177 kg tung Wayfarerjolle blæst op fra sin trailer og smidt oven på nabojollen. Tunge tagplader kan også blæse omkring på havnepladsen, og store træer, der har stået trygt i mange år, kan vælte i en vinterstorm.
Du kan næppe forebygge stormskader, men når stormen først er der, må du forlade din varme stue og se til båden. Måske kan nogle ekstra surringer forebygge skader.

Båden i haven
Vi kender til en forsigtig bådejer, der har båden vinteroplagt hjemme i haven. Der kom varsel om orkanagtig storm fra nordvest, den værst tænkelige retning for netop den have. I haven er et 20 m højt, tyndt grantræ, der efter tidligere vestlige storme hældede lidt mod øst, og normalt svajede det også rigtig meget i kuling. Nu frygtede bådejeren, at en storm kunne vælte træet ned over båden – et 20 m træ vejer 500-1000 kg.
Derfor klatrede han så højt op i træet som muligt, bandt en trosse om stammen og førte trossen til roden af et stærkt træ til luv og strammede op med en talje.
Træet væltede da heller ikke i stormens vilde sus, og nogle dage efter savede han konsekvent øverste tredjedel af træet af, så det fik mindre vindfang. Det var for risikabelt at fælde hele træet, mens båden stod i haven.


Stormen væltede motorbåden. En sejlbåd bagved rokkede ned ad sine klodser, men væltede ikke. Den orange jolle fik ved lavvande stævnen under bolværkets bjælke. Så kom storm og højvande. Ejerne kom ikke.

Efter pålandsstormen 8. januar 2005. Orkanagtige vindstød har kastet den hvide Wayfarerjolle op på nabojollen. Wayfarer’en vejer 177 kg og stod på den tomme trailer bag manden.

Gamle træer er farlige i storm. Jollen med grøn bund var heldig, en tyk gren stoppede det tonstunge træ en millimeter over jollen. I baggrunden joller, som er smidt rundt af stormen.

Husk
Inden du går i seng om aftenen er det sidste du gør at tjekke båden. Bor du langt fra båden, så få en ven til at tjekke.
Det første, du gør næste morgen, er også at tjekke båden og nabobådene og se, om der er skader, der måske kan standses ved en hurtig indsats.

Hvad kan du gøre, inden stormen kommer?
• Du kan lægge 50-100 kg ballast på trailerens aksel og trækstang, f.eks. vanddunke med strandsand bundet sammen to og to til at hænge over akselen.
• Du kan tage masten af, så der er mindre vindfang. Så skades masten heller ikke, hvis båden blæser om.
• Du kan forhindre, at en tynd plastpresenning blafrer for meget ved at lægge en tung, gammel presenning oven på. Den tunge presenning må godt være utæt, det er kun dens vægt, der tæller. Midt i stormen er det næppe muligt at lægge en ekstra presenning på.

Hvad kan du gøre, mens stormen raser?
• Mærker du stormen uden for dine vinduer og ved, at der er pålandsvind, er det tid at gå ned og se til båden.
• Tjek båden på land. Du kender havnens vinterplads og vindretningerne og ved, at stedet er mest udsat ved pålandsvind, hvis den ude fra vandet går rent ind på bådenes vinterplads, mens fralandsvind generer mindre eller slet ikke, når bygninger, bakker og træer giver læ for vinden.
• Tjek båden i vand. Der vil altid være risiko for ekstremt høj- eller lavvande om vinteren, når det blæser, uanset vindretningen.
• Er det mørkt, så tag en lommelygte, tovværk og måske også lidt værktøj med.
• Lette joller og flerskrogsbåde på land har stor risiko for at blæse omkuld i pålandsvind. Sur dem stramt til traileren, så dens vægt er med til at holde på båden. Er masten på, så før et fald ud i vindretningen og bind det fast til noget solidt. Prøv ikke at lægge masten ned, mens det stormer. Når du ikke kan holde en avis op mod vinden, så vil en mast antagelig blæse fra dig.
• Blafrer presenningen, kan den sikres ved at stramme linerne og hænge flere tunge vægte på dem. Kast evt. tunge trosser hen over båden og stram ned. Kast i medvind, ellers lykkes det ikke.
• Giver presenningen for stort vindfang, er det antagelig for sent at pille den af midt i stormen. Hvis den fyldes af et stormpust, har du ingen chance for at holde den nede, og måske brager den over i en nabobåd, der herved får et for stort vindfang.
• Basker nabobådens presenning i vinden, så båden truer med at vælte over i din båd, så gør noget, eller ring straks til naboen.
• Rokker dit eller naboens bådstativ? Det kan ske, hvis stativet er dårligt, især hvis det er et træstativ. Det kan også ske, hvis presenningens liner er fastgjort højt oppe i stativet. Flyt linerne ned omkring bådens køl, ror, propelaksel og andre lavt placerede steder. Slå kiler under eller over stativets ben, hvis de er løse. Søm afstivninger på et mørt træstativ.

Vind m/s
Kuling 14-17 m/s
Hård kuling: 17-21 m/s
Stormende kuling: 21-25 m/s
Storm: 25-28 m/s
Stærk storm: 28-33 m/s
Orkan over: 33 m/s

Når teksten nævner storm, er det altså 28-33 m/s. Ved ca. 30 m/s er det vanskeligt at stå op uden at blæse omkuld. I en båd kan man kun kravle, og ved sejlads mod vinden slår bølgesprøjt hårdere end hagl, så man må vende ansigtet bort.
Meteorologer angiver en tropisk hurricane i km/t, ”for det ved alle, hvad er.” Nej, det ved vi sejlere ikke, for vi er vant til meter i sekundet. Men hvis du hører om en hurricane med 150 km/t, svarer det til 42 m/s 200 km/t er 56 m/s.