Sommer tips

Flertallet af landets 400 lystbådehavne mangler redningsposter, stiger, miljøkit og førstehjælpsudstyr. Det mener Sejlunionen og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID). For 80.000 kr. kan en havn sikres, har man prøvet sig frem i Korsør Lystbådehavn.
Her ses en liste over anbefalet sikkerhedsudstyr:

• Redningsposter for hver 75 meter på broerne
Til en redningspost hører en redningskrans med 15-20 meter line. En løs redningsstige med løftekroge, der kan placeres under personens armhuler. En fem meter lang redningshage med kroge til at trække personen op til overfladen og hen til broen. En håndildslukker med seks kilo pulver.

• Faste stiger og tovværk på broer
For hver 50 meter skal monteres faste stiger med maksimalt 50 meters afstand. Stigen, der skal mærkes med fluorescerende farve, skal gå en meter ned i vandet. Under broerne sættes tovværk 30 centimeter over daglig vande.

• Miljøkit til bekæmpelse af forurening
En olieabsorberende ”pølse” på 10-25 meters længde. Klude til at opsuge olie. En oliestopper i form af en tung pude, der hindrer olien i at sive i kloaker.

• Førstehjælpsudstyr med hjertestarter
En nødtelefon, så man kan ringe 112. En førstehjælpskasse til forbinding af mindre eller større knubs og blødninger, indtil hjælp når frem. En hjertestarter til at give hjertet elektrisk stød.

• Oversigtskort for enden af hver bro
Kortet skal vise placering af sikkerhedsudstyret. Samtidig skal kortet indeholde instruktioner i at behandle skader.

23 dyre fejlalarmer med nødblus sidste år
Sidste år måtte redningsbåde gå 23 gange forgæves i vandet, fordi folk havde observeret et nødblus, men det var falsk alarm, viser en rapport fra Kystredningstjenesten. I alt blev brugt 67 forgæves timer. Presseofficer Klaus Randrup Rasmussen fra Søværnets Operative Kommando skønner, at folk tager fejl af nødblus, skorstene eller fyrværkeri.
Kystredningstjenesten råder over 21 redningsstationer i Danmark. To typer både bruges til redning. De store koster 3477 kr. i timen, mens de små koster 1133 kr. i timen. I Danmark er der ikke krav om uddannelse i, at håndterer nødblus, før man er bådejer.

Bådalarm
Overvågningssystem med GSM, GPS og startspærre.
Mosaic bådalarm sender SMS-besked når båden flyttes, ved indbrud, ved brand og ved teknisk alarm f.eks. gasudslip, indsivende vand og strømsvigt. Systemet kan sende SMS til op til otte modtagere og bådens position kan fjernaflæses. Der kræves ikke telefonabonnement – kun taletidskort. Alarmen kan overvåge båden inddelt i fire zoner, hvor man f.eks. kan sikre sit elektroniske udstyr i en separat sløjfe. Temperaturen kan aflæses tre steder om bord og sendes til mobil, hvorfra den kan reguleres op eller ned.
Mosaic er let at installere, har et smart design og koster fra 7900 kr. JK Marineservice, tlf. 49 26 09 31.

Storbrand på Hundige Lystbådehavn –
klub anbefaler at afmontere batterier

På land gik der i februar ild i en båd på Hundige Lystbådehavn, og kort efter bredte branden sig til seks andre lystbåde. Politiet og brandteknikere har gennemgået skaderne og har konstateret at det formodentlig er en elektrisk fejl i en af bådene. Det menes at der har været kondens, som har resulteret i en kortslutning, hvorved der er opstået brand, lyder det fra Sejlklubben Køge Bugt. For at undgå fremtidige skader på land anbefaler klubben at man afmonterer batterierne ved at skrue polskoene af, da det ikke altid er nok at lukke for hovedafbryderen.

Ønsker mere kontrol på vandet
Spiritussejlads, for høj fart, og ulovlig sejlads uden speedbådskørekort skal nu kontrolleres i farvandet omkring Fyn. Det siger øens nye politidirektør Poul Bjørnholdt Løhde. Han har bedt sine linjechefer om et oplæg til, hvordan politiet på Fyn kan sikre indgriben af lovovertrædelser.
Til Fyns Stiftstidende siger Poul Bjørnholdt Løhde, at han forestiller sig en form for sø- og naturpoliti, men det bliver uden egne både. ”Det bliver for dyrt, så vi skal nok udbygge det allerede eksisterende samarbejde med Marinehjemmeværnet på Fyn og Fiskeriinspektionen,” siger politidirektøren.

Laser måler sejlende fartbøller
Hurtigsejlere i Københavns Havn skal i fremtiden passe bedre på, da politiet i dag benytter sig af laserudstyr, når bøder deles ud. Før juli sidste år kunne politiet kun dele påtaler ud, men i dag er det alvor. Laserudstyret, som Østerbro Nærpoliti bruger på vandet, er det samme som politiet anvender i trafikken på land. Sidste sommer blev der i Københavns Havn sejlet to kajakker omkuld på grund af for hurtig sejlads med en speedbåd. København Havns infrastrukturchef Hans V. Madsen regner med at klækkelige fartbøder vil give en præventiv virkning på fartsynderne. I Cannes bruger man i øvrigt radarteknik overfor fartbøllerne. Det er allerede rygtes blandt rigmændene på den franske riviera.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen