Pas på masten, når du reber

”Så begyndte vinden at friske meget op, og temmelig hurtigt besluttede vi os til at rebe storsejlet. Men vi må alligevel have ventet for længe, og masten må være blevet overbelastet på den korte tid, inden vi fik reb i storen.
For lige så snart vi fik halet hjem, brækkede masten.”
Det kan naturligvis være foregået sådan, men langt de fleste gange opleves det kun sådan. I virkeligheden brækker masten netop på grund af at storsejlet bliver rebet, og ikke fordi der blev rebet for sent.
En af de stærkeste kræfter i riggen på en sejlbåd er trækket i storsejlets agterlig. Der er en meget stor belastning for masten på det punkt, hvor toppen af storsejlet (flynderen) sidder. Og hvis der ikke sidder et forstag eller et vant der står foran masten, som holder igen, når storsejlets agterlig øver sit enorme træk agterud, ja så skal det være en stærk mast for ikke at knække.
De fleste master, hvor forstaget går i top er kraftige nok, men de moderne brøkriggede master er langt tyndere og derfor mere udsatte.

Sikker i toppen
Så længe man sejler for fuldt storsejl, så trækker agterliget på et punkt på masten, hvor den er konstrueret til at blive belastet. Men når man så reber ned, skal sejlet sidde ud for et forstærket punkt.
Når man køber en ny båd med tilhørende sejl, er der som regel ingen problemer, for sejlmageren og værftet har som regel aftalt, hvor rebehullerne skal sidde, så de passer.
Men hvis man har en ældre båd, og måske køber et brugt sejl eller et sejl fra en sejlmager, der ikke tidligere har syet sejl til denne bådtype, er det vigtigt at man får lavet sine rebehuller så de passer til mastens forstærkninger.

Et problem med rullebom
Mest problematisk er det hvis man ruller sejlet ind i bommen, men de mange moderne sejl der ruller ind i masten kan også være udsat for problemet, selvom de fleste rullemaster er kraftigere - ofte overdimensioneret hele vejen op til toppen.
Derfor er det vigtigt, at man når man reber, holder øje med, præcis hvor storsejlets flynder rammer masten, eller på masterullesejl, hvor sejlets top forsvinder ind i masten. Det punkt skal helst være lige ud for der, hvor forstaget går ind i masten, eller hvor masten på anden måde er stivet af.
Det er højst sandsynligt, at hvis de sejlere fra begyndelsen af denne artikel, som mente de havde rebet for sent, slet ikke havde rebet, kun brækkede masten fordi de rebede. Hvis de i stedet havde gjort sejlet ineffektivt ved at flade det maksimalt, åbne det i agterliget med hækstaget, skøde det helt ud i borde på skødeskinnen og så i øvrigt slække på sejlet og lade det blafre lidt i toppen, havde de sandsynligvis ikke brækket masten.