Start på linjen

Se på billedet af Dragernes start. Se den halvmåne de danner. Det er taget lige i skuddet, men mens de fartøjer, der ligger nærmest begrænsningsmærkerne også er helt tæt på linjen, så er der mere end to bådslængder fra bådene i midten og op til startlinjen. Tænk hvis bare en af dem havde haft check på, hvor startlinjen lå. Sikke en drømmestart, det kunne have være blevet.
Det er ikke altid, at der er fordel midt på startlinjen, men når linjen en sjælden gang ligger lige vinkelret på vindretningen, kan det ofte betale sig at starte midt på linjen. Det kan også være at fordelene i læ eller luv er så små, at de opvejes af en skiftende vind, ligesom linjen, fordi der er mange både i start, kan være så lang og fordelen i den ene ende så beskeden, at man vælger den sikre midterbane, så man ikke risikerer at blive sejlet ud på et sidespor allerede på første kryds.

Pejling af startlinjens forlængelse
Foreløbig er det vist kun America’s Cup både og den slags, som har en digitaliseret startlinje på en GPS-skærm foran rorsmanden, så han næsten på millimeter kan se hvor langt hans stævn er fra startlinjen. Så, hvis man vil starte kapsejladsen fra midten af startlinjen, må vi andre indtil videre klare os med simplere metoder, hvoraf den letteste er pejling af linjen.
Den kræver, at man har landkending i forlængelse af startlinjen, så man kan få sig et pejlepunkt på land. Så sejler man simpelthen hen til mærket der vender væk fra land, og sigter hen over de to startmærker og finder sig et punkt på land, som ligger lige i sigtelinjen.
Det lyder meget nemt, men det kan godt være lidt besværligt at manøvrere båden i linjens forlængelse længe nok til, at både rorsmand og en af besætningen er blevet enige om et pejlemærke på land.

Gasten holder øje med landkendingen
Det er afgjort nemmest, hvis landkendingen er i forlængelse af det bagbord mærke, så rorsmanden kan holde høje med sit pejlepunkt, mens han styrer op mod linjen på styrbord halse. Men hvis landkendingen ligger bag det styrbordsmærke (luv mærke der ligger bag rorgængeren, hvis han starter på styrbord halse), så må en af gasterne koncentrere sig de sidste 30 sekunder før starten for at holde øje med pejlingen og videregive sine observation til rorsmanden, så han ikke behøver at vende sig om og se bagud, på dette vigtige tidspunkt af sejladsen.
Ved hjælp af pejlingen til pejlemærkerne på land ved rorsmanden hele tiden, hvor tæt på eller langt fra han er fra startlinjen, som om det havde været en rød streg, der var trukket i vandet. Men skal man have det fulde udbytte sin fordel, så skal man ikke gå for tidligt op til linjen, men vente til der er mellem 40 – 20 sekunder til skuddet, før man accelererer, og sejler op til linjen.
De nærmeste konkurrenter vil som regel tro, at man er for tidligt startende, hvorimod hvis man ved hjælp af sin pejling ligger og kusker på linjen et minut før starten, så trækker man konkurrenterne med op til linjen.

Dommerskibet er ubrugeligt
Er der ingen landkending i startlinjens forlængelser, kan det være svært at finde et pejlemærke, med mindre der står en bøje eller et sømærke i nærheden. Her kan et godt pejlekompas, betjent af en fra besætningen, til nød bruges. Igen pejler man i forlængelse af linjen og hen over de to mærker. Og så holder en af gasterne pejekompasset for øjet det sidste halve minut inden starten. Men det er lidt akavet.
Bådens eget kompas kan ikke bruges, med mindre man vil komme kuskende ned langs linjen, og det er ikke populært hverken hos konkurrenter eller dommere. Og uanset hvor stort dommerskibet er, så brug aldrig et pejlemærke på dommerskibet til at finde ud af hvor linjen ligger. Selv de største dommerskibe flytter sig, og selv en lille forskel i pejlingen er nok til at komme alt for tidligt i start.