Er du sikker på din redningsflåde?

Skuden synker, og du er langt til havs. Du skriger ”Vi går fra borde!” – kaster flåden overbord og trækker i udløsersnoren. Intet sker! Vidste du, at en redningsflåde kan blive ødelagt på et par år, hvis den udsættes for lidt for hårde forhold – eller hvis den ikke efterses jævnligt?
Der stilles krav om årlig kontrol af redningsmateriel for fiskefartøjer, nyttefartøjer og i den øvrige handelsflåde for, at deres certifikater kan opretholdes. Ifølge den internationale SOLAS-konvension (Safety of Life at Sea) skal nyttefartøjer være udstyret med redningsflåder, redningsbåde og redningsveste – og udstyret skal kontrolleres hvert år.
For lystbåde er det frivilligt, om man vil have redningsflåder bortset fra under kapsejlads. Men ingen redningsflåde lever evigt. De fleste producenter anbefaler årlige eftersyn og service. Først da udstedes et certifikat, som er din garanti for, at redningsflåden faktisk fungerer. Der skal nemlig ikke så meget til, før den ikke virker.

Flåden var ødelagt efter to år
Bådmagasinet skulle sejle langt op i Nordnorge sidste sommer og havde bestilt kontrol og service hos Viking i Bergen, da det passede fint på sejlruten. Vi fik os noget af en oplevelse, da vores egen Viking flåde af typen ”6 UK” blev åbnet.
Flåden var meget tæt på kondemnering efter ganske få års brug – formodentlig pga. fugtighed og vibrationer efter mange hårde sejladser. Flåden har hele tiden ligget i sin ”krybbe” på dækket – både sommer og vinter. Og jeg har, som så mange andre, troet at den kunne tåle dette. Desuden har jeg været sløset med eftersyn og service.

Betyder det, at en ny moderne redningsflåde rent faktisk ikke tåler at ligge ude i vejr og vind – og bølger?
”Svaret er NEJ,” siger Knut Gunnar Hamre hos Viking Life-Saving Equipment Norge AS i Bergen. ”Ingen redningsflåde – uanset mærke – tåler bølgesprøjt, temperaturforskelle, kondens eller stød i det uendelige. Indpakningsdækslet er ikke nødvendigvis 100% tæt. De mest oplagte skader er hul på naturgummiet i bærekamrene og rust på gasflasken, rør og tætninger. Skader som kan være katastrofale, da flåden kan være læk og dermed ikke åbne sig i det afgørende øjeblik, hvor skuden synker!”

Naturgummiet ”ruster”

Hvad er de mest almindelige skader?
Hamre: ”På en sejlbåd er flåden særlig udsat for sprøjt og vandskader, hvorimod den ofte på en motorbåd får skader fra vibrationerne. Gummipartier ligger og gnider mod hinanden, og er der metaldele imellem, slider de gummien i stykker.
Flåden pakkes i glasfibercontainer, nylon- eller neopren-sække. Naturgummien reagerer på fugt, oxidering og slag. Alle pakningerne skal som udgangspunkt være tætte, men man undgår f.eks. sjældent kondens. Ved hård sejlads ser vi desværre, at pakningen også kan give bittesmå lækager.”
”Naturgummien kan til sidst ende med at ’ruste’ – det vil sige, at den ødelægges af oxydering. Processen udvikler sig forskelligt gennem tiden. Først ser skaden nærmest ud som om materialet er jordslået eller som svampeskadet teltdug, derefter bliver området hårdt som sten og til sidst bliver materialet nærmest pulveriseret. Gasflasken har godt nok 10 års holdbarhed, når det gælder gastrykket, men rør og koblinger bør absolut tjekkes mod rust. Rustskader er normalt forårsaget af kondens.”
”Levetiden på en redningsflåde kan være op til 20 år eller mere, men kan også være betydeligt lavere – kun nogle få år, hvis den er dårligt vedligeholdt. 2-3 år gamle flåder kan sagtens blive kondemneret. Viking anbefaler service af flåden hvert år, mens andre producenter mener, at hver tredje år er tilstrækkeligt for fritidsbrug.”

Tag flåden indenfor, når den ikke er i brug
Konklusionen er derfor:
Overhold producentens anbefalede service- og kontrol-tider. Vær nøje med placeringen af flåden – hvis det kan undgås, bør den ikke lægges på fordækket, hvor den er mest udsat for vandsprøjt. Husk at redningsflåder faktisk ikke tåler at ligge for meget ude! Hvis det er muligt, kan den med fordel placeres i en taske i et skot eller i kistebænken – let tilgængelig i en nødsituation. Flåder er også udsat for tyveri og hærværk. Og ikke mindst – tag flåden ind, hvis båden ligger ubrugt i længere perioder – og tag den altid ind efterår/vinter/forår.
Det kan spare dig for betydeligt udgifter og i bedste fald blive forskellen på liv eller død i en nødsituation.

Fakta om Viking
Selskabet blev etableret i 1960 som en familieejet dansk virksomhed – og ejes fortsat af familien Sørensen i Esbjerg. I dag har Viking 270 flådeservicestationer verden over med tilsammen 18 datterselskaber.
Viking Life-Saving Equipment Norge AS afd. Bergen er selskabets hovedbase i Norge. Her produceres også de store redningsstrømpe-systemer for offshore installationer. Bergen-selskabet er baseret på resterne af Selantic, som havde leveret flåder til katamaranfærgen ”Sleipner”. Færgen stødte på grund på skæret ”Store Bloksen” nord for Haugesund i december 1999, og 16 mennesker omkom. Selskabet fik, til trods for fuld frifindelse af den norske Havarikommission, økonomiske problemer som følge af ulykken. Viking overtog selskabet kort tid efter Sleipner-ulykken.
”Estonia” som sank i Østersøen havde Vikingflåder, som reddede mange passagerer.