Her er ideer til vinterbukke, der er lidt anderledes, og som du selv kan lave af træ med enkelte jernbeslag mv.
<br />
Mange bådejere venter traditionelt til sidste øjeblik omkring 15. november med at tage båden på land. Efter den dato dækker en forsikring normalt ikke, hvis båden er i vandet.
Det forfængelige håb ved at vente til 15. november er vel, at der jo kunne komme én enkelt god sejldag mere, årets sidste. Eller er det bare efterårssløvhed?
Men hvorfor vente til sidste øjeblik i en kold og blæsende november? Begynd så småt at gøre båden klar nu, mens vejret er rimeligt.
Kæder holder båden på højkant
Fire kæder eller wirer spændt ned til to bjælker af træ eller jern under båden ses sjældent, selv om det er en gammel idé. Fordelen er masser af arbejdsplads omkring undervandsskroget, og ligesom ved almindelige bukkes støtteben kan én kæde ad gangen fjernes midlertidigt, mens der arbejdes på skroget. En fordel er også, at det sammenpakkede ”stativ” om sommeren ikke fylder meget mere end de to bjælker under båden gør.
Et krav til denne type ”vinterbuk” er, at båden er ret langkølet, så den kan stå på de to bjælker og holde dem på plads ved sin vægt. Systemet kan købes færdigt med jernbjælker, som evt. er svejst sammen i et H, så også kortkølede både kan bruge systemet.
Det hele kan også være hjemmelavet, dog må de fire kroge i rælingen købes eller laves af en lokal smed.
Ulemper er bl.a., at krogene i rælingen skal beskyttes med gummi eller lignende, så jern og aluminium ikke rører hinanden. Ellers kan der opstå galvanisk tæring, der giver grimme mærker i aluminium (og i stålkrogene). Presenning over båden og dermed over krogene er en fordel. En mindre ulempe er også, at kæder eller wirer skal være ret stramme, så båden trykkes ned. Men i almindelige vinterbukke presses båden også af vind og sne på en presenning på et vintertag, der er fastgjort direkte på selve båden. Kun et vintertag, der står selvstændigt på egne ben, presser ikke båden.
<br />
Bådstativ under bilen
Bådens jernstativ kan ligge i garagen, hvis det ikke opbevares på havnen om sommeren.
Men der er da ikke plads til stativet i garagen?
Jo der er: Stativet kan skilles ad i en bunke jernstænger, som kan ligge under bilen, mellem hjulene. At skille og samle stativet giver også lejlighed til at give rustne bolte og møtrikker et sprøjt olie før vinteren, så alting fungerer.
<br />
eHAXOh qdhtjuzumppj, [url=http://hcmwmlqbxdpd.com/]hcmwmlqbxdpd[/url], [link=http://xcqmfhbhkgby.com/]xcqmfhbhkgby[/link], http://labnponyjtwm.com/