Fjern malingen med tøris

Er det osmoseproblemer eller gammel maling, der skal fjernes? Gå efter lyden:
Støjen er utrolig høj som en jetmotor på bådpladsen, og det lokker nysgerrige bådejere til. Men samtale er umulig, og støjen skærer smertefuldt i trommehinderne, hvis man ikke bruger ørepropper.
En mand med høreværn, beskyttelsesbriller og handsker er i gang med at ”sandblæse” en bådbund med tøris.

Fordelen ved at bruge tøris er mange: Når bygen af ca. 3 mm store isklumper på minus 70-80 grader rammer overfladen, gør kulden at den revner og bliver sprød, og tørisen kommer ind bag overfladen. Øjeblikkeligt fordamper isen og udvider sig eksplosionsagtigt ca. 700 gange. Overfladen sprænges bort.
Blæsetrykket kan øges, så ikke bare maling, men også dår-lig og mør gelcoat og glasfiber over osmoseblærer fjernes. Eller trykket kan mindskes, så kun yderste lag maling fjernes. Trykket kan maksimalt nå op på 13-14 bar (atmosfærers tryk), hvor operatøren må læne sig fremover for ikke at blæse baglæns.

OBS ! Tøris -70 C/-80 C

Ingen oprydning

Tørisen fordamper og er væk med det samme og efterlader intet vand eller andet, kun lidt støv fra malingen.
Derfor giver tøris ingen oprydning som efter en almindelig sandblæsning, der efterlader temmelig meget sand under båden - samt på nabobåde, hvis man ikke har dækket omhyggeligt af. Med tøris-blæsning er afdækning ikke nødvendig. Kun den enorme støj er en gene, som gør at man ikke bør blæse med tøris i weekender, hvor der arbejdes på nabobådene.
Arbejdet ser nemt ud og bådbunden efterlades ren og pæn. I dette tilfælde havde bådejeren købt en brugt båd, hvor bundmaling og primer skallede meget. Han startede med at skrabe, men det var uoverkommeligt. Da tørisen fjernede malingen dukkede ny og blank gelcoat op. Den var slet ikke matslebet eller på anden måde behandlet. Primeren var bare malet på en ny båd, og så vil det hele skalle af igen.
Tøris-blæsning af en båd koster ca. 220 kr. pr. kvm, dog meget afhængig af hvor mange lag maling, der skal fjernes. For en jævn stor båd er den samlede pris 5000-8000 kr. Til gengæld slipper man helt for afdækning og oprydning.
Tøris-blæsning kan kun ud-føres af eksperter fra LTL Dry Ice ApS med udstyr til det høje tryk og den meget lave tempe-ratur. Firmaet kommer over hele Danmark. Man kan ikke selv leje et anlæg som ved traditionel sandblæsning. Tøris-blæsning kan udføres i næsten alt slags vejr, men ikke i regn, for så fryser beholderen med tøris sammen til en isklump.
Tøris-blæsning blev udviklet til rengøring af maskiner, el-installationer, elektromekanik samt rensning af springvands statuer, bygninger og fjernelse af tyggegummi fra veje og torvepladser. Fra i år har det også vist sig velegnet til både.
Yderligere oplysninger: LTL Dry Ice ApS, tlf. 48 79 27 46.


2009-06-28 19:04:53 af abmueehajj

EzhzNh rdgscrmbbkvq, [url=http://taheaoxinncj.com/]taheaoxinncj[/url], [link=http://tipghnqjmbfn.com/]tipghnqjmbfn[/link], http://mydjcwcqphwu.com/






★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen