Ferskvand i motorens kølesystem

Når båden er kommet op, bør motorens kølesystem køres igennem med ferskvand og tilsættes kølervæske (frostvæske, købes på benzintank). Gør det snarest efter at båden er på land, for pludselig er der hård nattefrost, og du risikerer frostsprængning.
Problemet med at få ferskvand til motoren løses med en vandslange. Der skal være lukket tilpas meget op for vandstrømmen, for du forbavses over, hvor meget kølevand, motoren faktisk bruger. Vandslangen kan evt. tilsluttes kølevandsindtaget, eller kølevandsslangen kan stikkes i en spand vand, men det er svært. Det er lettere at hælde ferskvand i vandfilteret. Luk for skroggennemføringen, så vandet ikke løber ud den vej. Åben lidt for meget for vandet og brems vandstrømmen med et knæk på slangen. Når motoren har kørt ca. 10 minutter tilsættes kølervæske. Den er blå, og når der kommer blåt vand ud af udstødningen, er motoren fyldt op med kølervæske. Stop motoren, og sig tak for i år til den.
Kølervæsken er konserverende og frostsikker, og den kan blive i motoren vinteren over, eller den kan tappes ud efter et par dage.
Men husk inden næste års søsætning at lukke motorens aftapningshuller for kølevand, ellers pøser nyt kølevand bare ud i båden.
Husk også at skrue dækslet på vandfilteret igen, ellers kan pumpen ikke suge kølevand til næste år.
Mens du har fat i kølervæsken, så hæld en sjat i vaskens afløb med skroggennemføringen lukket. Så er eventuelt vand, der står i slange eller ventil, frostsikret og kan ikke frostsprænge noget. Luk ventilerne op efter et par dage.
Som frostsikring i vandpumpen til pantry-vasken skal du ikke bruge kølervæske, for den er lidt giftig. Men du kan frostsikre drikkevandspumpen med lidt snaps eller anden stærk alkohol. Jo, det nænner du da godt for bådens skyld.








★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen