Sådan virker bunden på en speedbåd

Arne Borghegn er den eneste konstruktør i Danmark med stor erfaring i at lave speedbåde, og da hans både tilmed sejler fremragende, er det naturligt at spørge ham, hvilke ting der fungerer hvordan på et speedbådsskrog. - Kan man for eksempel se på et speedbådsskrog, om det sejler godt?
”Man kan få nogle gode fingerpeg,” siger Arne Borghegn.
”Længden på en planende båd har ind-flydelse på sejlegenskaberne. Når en speedbåd kommer over 6 meters længde, begynder alting at blive lettere for konstruktøren. Og jeg må indrømme, at en speedbåd under fem meter - den er svær!
Det mest afgørende for en speedbåds fartegenskaber er, at agterskibet slutter med et stykke med plane flader, så udnytter den hestekræfterne bedst. Jeg foretrækker at konstruere speedbådsskrog, hvor omkring den bageste fjerdedel af undervandsskroget er fuldkommen plant med flader, der går parallelt med vandstrømmen.
Bundvinkelen afgør henholdsvis hvor let båden planer, og hvor godt skroget skærer gennem bølgerne. Vi taler om en vinkel mellem 16 og 24 grader. Et fladt skrog er letplanende og udnytter hestekræfterne godt, men sejler til gengæld hårdt i sø. Omvendt kræver et dybt skrog flere hestekræfter at holde i planing, men kløver søen bedre. Bundvinkelen afgør generelt også noget ved styreegenskaberne, jo dybere V, desto mere krænger den ”med” på styreudslagene.

De vigtige kanter
Perfektionslisten - chine på engelsk - er den skarpe kant, hvor fribordet møder bunden. På en moderne planende båd er den bred og formet meget skarpt med negativ vinkel, så den ”holder” på vandtrykket.
Perfektionslisten hjælper skroget op i hurtig planing. Den afgør også bådens retningsstabilitet og dens svingegenskaber, da den virker som en slalomski. Den er vigtigst agterude på båden, og er den f.eks. for bred foran, kan den ligefrem forårsage, at båden krænger udad i sving.
Trinlisterne - steps - under bunden har også flere funktioner. De bestemmer kursstabiliteten, men de er også med til at dreje forskibet, ligesom de også holder på agterskibet, så hækken ikke bryder ud i sving. Der er forskelligt antal trinlister alt efter en båds størrelse og vægt. Små både har som regel tre, større både har to, og meget tunge både behøver kun én. En ting er helt sikker: Det er de inderste, der er de vigtigste.
Trinlisterne er et følsomt område. På nye både bygger man som regel trinlisterne massive i det bageste stykke på prototypen. Så kan man finpudse sejlegenskaberne ved at slibe af dem under prøvesejladserne, og det er ikke særlig svært at justere i formen.
Når en speedbåd planer, kører den på et trekantet stykke af bunden agterude - ofte kun en fjerdedel af bunden. Det er hos mange en opfattelse, at jo mindre af speedbådens bund, der er i vandet, desto hurtigere sejler båden. - Speedbådsentusiaster taler om, at de kun ”kører på propellen”.
Men det er ikke det bedste. Jo mere vandkontakt, der kan opnås, desto bedre sejler båden. Så det jeg kæmper for, er at holde en ret stor vandkontakt under planing. Deraf de rette flader i agterskibet. Hvis de f.eks. gøres krumme, forsvinder der straks noget af topfarten.
Jeg kan også læse i Bådmagasinet, at mindre både bliver urolige og ”wobler” ved top-hastighed, når de får for store motorer. Det sker, fordi den ekstra motorkraft løfter skroget så højt op af vandet, at perfektionslisterne mister kontakten med vandet. Der er altså en del fornuft i, at bådproducenterne opgiver maksimalydelse.
Der er efterhånden mange, som eksperimenterer med tværgående ”steps” under bådbunden af forskellig art. Jeg mener dog kun, de giver marginal effekt.
På den næste Askeladden er det lykkes mig at perfektionere alle disse parametre for fart og sejlegenskaber til noget nær et nyt niveau. Den sejler virkelig godt, synes jeg. Der eksisterer f.eks. næsten ingen planingstærskel. Det er ganske små detaljer der afgør en speedbåds sejlegenskaber. Man kan ikke se nogen forskel med det blotte øje.
Hvor følsomt hele emnet er, kan jeg illustreres med, at en af Askeladdens modeller skal have en lille 16 mm aluminiums-liste i bunden. En kunde ringede og lavede vrøvl over, at hans båd sejlede elendigt. Det viste sig, at denne liste manglede. Da den blev monteret, sejlede båden præcis, som den skulle.








★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen