Aldrig mere wire i storfald.

På ferieturen over Østersøen mod Stockholm opdagede jeg, at storfaldets splejsning mellem wire og tov var trukket ind til halv tykkelse dér hvor wiren stoppede inde i tovet.
Det havde været hårdt vejr med rebet sejl, men nu var vejret godt, og der var rimeligt håb om, at splejsningen holdt om natten de sidste 50 sømil. Jeg var flere gange ude for at se og føle på det tynde sted, men det virkede stabilt. Hvis det holdt, kunne vi hale et nyt fald op med det gamle, men hvis det sprang, skulle vi have en kran og meget besvær for at komme de 16,5 m op i masten med nyt fald.
Vel ankommet til Stockholm opsøgte jeg riggere og bådudstyrsbutikker for at få lavet en ny splejsning. Men alle der kunne splejse var på ferie.
Jeg kendte teorien ved splejsning mellem wire og tov, men havde ikke prøvet i praksis. Det var også et ansvar at påtage sig, for der er stor belastning i et fald, når der er jernet hjem på spillet.
Men hvad så med et fald af kevlar-tov hele vejen? Næ, Kevlar var gammeldags (det var i 1995) sagde de i butikken. Spectra var meget stærkere og bedre. I dag ville de sige at Dyneema var endnu bedre.
Det blev 12 mm Spectra fald, der ligesom Dyneema har en brudstyrke på 6,3 tons. Vi kunne løfte hele både i dét fald. Det kostede en lille 100 kr. seddel pr. meter, altså noget over 2000 kr, men det var nødvendigt, og det holder stadig fint i 2003 efter ca. 16.000 sømil.

Hvordan isættes en kovs?
Problemet var at sætte en kovs i faldet til sjæklen i storsejlets top. De meget stærke fibre i Kevlar, Spectra og Dyneema tåler ikke godt stærke knæk og bøjninger.
Tidligere satte man en almindelig tryksplejsning om Kevlar, men det skal gøres korrekt for ikke at være for hårdt for tovet, og der var ingen riggere til at lave en tryksplejsning.
Løsningen blev et almindeligt pælestik, som er det knob, der kan tåle stærkest træk med mindst mulig belastning af tovets bøjede fibre. Kovs og pælestik skulle fylde mindst muligt, for der var begrænset plads mellem storsejlets top og skiven i mastetoppen.
Tovværksdelen af det gamle fald blev syet grundigt til en lang 4 mm line, og denne line blev syet til det nye Spektra fald. Tape blev viklet om syningerne, så samlingerne blev ”strømlinede”. Flydende opvaskemiddel blev smurt uden på tapen, så samlingen gik som smurt gennem skivgattet de 16,5 m oppe i mastetoppen. Det er samme princip som når man om foråret rigger masten efter at have haft wirerne ude om vinteren (som man bør).

Fordele ved tovfald
Tovværk er rigelig stærkt, og skiven i mastetoppen kan normalt tage både wire og tovværk i sin V-formede rille.
Tovværk knalder ikke hårdt mod masten, når sejl sættes eller bjerges i høj sø.
I havn får ingen af vore fald lov at komme i nærheden af masten, men på mange andre både høres den skarpe kling, kling af wire mod aluminiumsmast. Det høres meget mindre med tovværk, og tov slider heller ikke anodiseringen af masten.
Tovværk købes 1-2 m for langt. Så kan man hvert eller hvert andet år kappe 20 cm af længden og flytte kovsen, så et nyt sted står for det hårde pres over skiven i mastetoppen, og et andet nyt sted får det hårde slid om spillet. Det kan ikke gøres med wire/tovfald.
Tovværk kan også ”endevendes”, sådan at øjet med kovsen laves i den anden ende (tamp) af tovet, hvorved sliddet også fordeles på nye steder. Det kan ikke gøres med wire/tovfald.
Kovsen kan man selv sætte i tovfald. Med wire skal der en tryk-splejsning og en rigger mod betaling til arbejdet.
Tovværk er ikke så tungt som wire. Vores gamle 6 mm wire havde det med at piske rundt om masten, når sejl skulle sættes i høj sø. Holdt vi ikke wiren nogenlunde strakt, svirpede den rundt om motorlanternen på mastens forkant, og det var et mas at få den svippet tilbage på grund af underste saling. Hvis vi ikke opdagede at wiren var på afveje risikerede vi at rive lanternen af, når faldet straktes med spil. Tovværk finder ikke let på den slags narrestreger.
Tovfald bruger vi som bomdirk i havn, og det giver den lille fordel, at det kulørte tov på afstand hjælper til at finde vores båd i fremmed havn.
Tovværk er behageligere end wire at kvejle op om vinteren.

Ulemper ved tovfald
Tovfald strækker sig mere end wire, og i starten skal faldet tottes 5 cm op efter de første 10 minutters sejlads. Det er irri-terende. Alternativt kan cunningham-hal strammes.
Hvis tovfaldet er tottet godt op i havn, mister det efterhånden sin elasticitet, så der er meget lidt eller slet intet at totte op under en sejlads på Sjælland Rundts længde. Med faldet som bomdirk og skødet tottet noget op holder man faldet i rimelig form næsten uden elasticitet.