Gode råd til at vedligeholde bådbatteriet


Batteriet til båden er muligvis gået kold over vinteren. Få det gennemset og gjort klar til sæsonen inden søsætningen.

             Efter en af de koldeste vintre i mands minde er det nu igen tid til at gøre båden klar til den kommende sæson. Især batteriet skal efterses, inden det tages i brug igen. Det første, man bør gøre for at kontrollere, at batteriet er i god stand, er at kigge efter synlige skader. For eksempel kan der være sivet syre ud, hvis batteriet har været væltet, og polerne kan være oxiderede. Hvis batteriet har stået i kulde uden at være opladet, kan det i værste fald være frosset i stykker, og plastikken omkring batteriet kan være revnet, fortæller Exide i en pressemeddelelse.<br />


Test batteriet
Næste trin er at teste, om batteriet er fuldt opladet. Man kan f.eks. bruge en batteritester, som hurtigt fortæller, om batteriet er opladet eller ej.

”Hvis testen viser, at man skal oplade sit batteri, kan man normalt gøre dette uden problemer. Der er dog en risiko for, at batteriet kan have taget permanent skade, hvis det har været afladet længe,” siger Christer Svensson, Senior Product Manager, Exide Nordic.

Behov for eftersyn
Alle batterier, der har overlevet vinteren, har behov for et eftersyn, inden de skal yde i den kommende sæson. Et par gode tips til at opretholde batteriets ydeevne er at rengøre batteriet og smøre batteripolerne for at beskytte dem mod oxidering. Hvis batteriet kan åbnes, bør man også kontrollere væskeniveauet og efter behov påfylde destilleret vand. Sidst - men ikke mindst - anbefales det at oplade batteriet, inden det monteres.

”Det betaler sig altid at bruge lidt ekstra tid på vedligeholdelse og pleje af batterierne, så de ikke går til for tidligt. Når man har ferie, vil man gerne undgå at bruge tid på at ordne et batteri, som ikke fungerer,” fortæller Christer Svensson.

Sådan holder dit batteri længere
• Afbryd batteriet fra alle elektriske systemer i løbet af vinteren, således at strømmen ikke aflades fra batteriet til f.eks. ure og alarmer.

• Selv når batteriet er afbrudt, vil det langsomt blive afladet gennem selvafladning. Kontroller derfor batteriets spænding med jævne mellemrum. Hvis spændingen falder til under 12,4 V, skal batteriet oplades.

• Når man oplader batteriet, skal man vælge en oplader, som er tilpasset batteriet.

• Et batteri trives bedst, når der ikke er for ekstremt lave eller høje temperaturer. Det bør dog opbevares køligt men frostfrit, da selvafladning halveres for hver 10. grad, temperaturen sænkes.

• Hold batteriet rent og tørt, da fugt og snavs kan føre til små lækstrømme og bidrage til øget selvafladning.

Klik på nedenstående link for at downloade batteriguide (PDF-fil):



Seneste nyheder

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Det er en SEJLbåd

★ Holder Hanse hele vejen?





★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider

★ Artikel

★ Søkort på computeren - kom i gang på 9 minutter

★ Artikel

★ Dansk innovation løfter luksusbåde til nyt niveau

★ Interview & Portræt

★ Line Markert ser tilbage på otte år som formand for Dansk...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen