At en båd tager vand ind kan skyldes grundstødning, kollision, strukturfejl, ødelagte skroggennemføringer og flere andre ting. Men ligegyldigt hvad, så handler det først og fremmest om at stoppe eller reducere lækagen – og om at få vand ud af båden. De kølbåde de fleste af os sejler rundt i, har nemlig et indlysende svagt punkt: De synker når de fyldes med vand.
Flere midler til at lænse
Midler til at lænse båden for vand kan være så enkle som bøtter og spande, eller det kan være elektriske og manuelle pumper. Alle både bør have flere alternativer. Det er ikke usandsynligt, at udstyr bliver ødelagt eller går tabt i en nødsituation. Elektronik og udstyr, som er afhængig af elektricitet, er særligt udsat.
Brug motorkraft!
Du kan improvisere en særlig kraftig og effektiv vandpumpe, ved at bruge kølvandsindtaget til motoren. Stæng hanen til den aktuelle skroggennemføring, demontér kølvandsslangen, og læg den åbne ende ned i bunden af båden. Nu vil motoren suge kølevand direkte fra bådens indre, og pumpe det ud med stor hastighed. Hvis det lykkes at tømme båden, må du selvfølgelig være hurtig til at montere kølvandsindtaget tilbage, eller slukke for motoren, så den ikke går varm på grund af manglende kølevand.
Udefra eller indefra
Når det gælder om at stoppe eller reducere lækager, gælder alle kneb. Kan man trække et sejl eller en presenning udvendigt - rundt om den del af skroget hvor skaden er opstået - er det rigtig godt, eftersom vandtrykket jo kommer udefra. Faktisk vil vandtrykket bidrage til at tætne hullet. Båden kan imidlertid ikke sejle særlig effektivt med en sådan indpakning. Det er heller ikke altid praktisk muligt at stoppe lækagen udefra.
Koniske træpløkker
Indefra kan man principielt bruge hvad som helst, men ødelagte skroggennemføringer tilstoppes effektivt med specielle koniske træpløkker, som forhandles i bådudstyrsbutikker. Andre typer skader i skroget kan tilstoppes delvist og midlertidigt ved at bruge puder og madrasser, som stemples fast med padleårer, bådshager, planker revet løs fra interiøret, eller hvad som helst man kan finde om bord. Det kan også blive nødvendigt at rive dele ud af apteringen, for at lækagen kan blive tilgængelig. Tilstopningen behøver ikke at være tæt - hvis man bare kan reducere lækagen tilstrækkeligt til at pumpekapaciteten samlet set kan følge med, kan båden faktisk reddes fra at synke.
Vent med redningsflåden
Er der fare for forlis, må det prioriteres højt at tilkalde hjælp, samtidig med at du forsøger at udbedre skaden og tømme båden for vand. Den bedste måde at tilkalde hjælp på er over VHF-radioens kanal 16 – brug MAYDAY eller PAN-PAN melding, afhængig af situationens alvor. Først hvis båden virkeligt går ned, er det nødvendigt at forlade den. Både, som skal sejle i åbne farvande og på åbent hav, bør have en redningsflåde om bord. Den er sidste udvej. Man skal aldrig forlade en båd, som flyder, til fordel for redningsflåden.
Mere i Sejlerbogen
I Sejlerbogen findes et omfattende kapitel om sikkerhed til søs. Her gennemgås alle typer nødsituationer som kan opstå. Bogen er på 336 sider og er et bredt orienteret opslagsværk til sejlere på alle niveuaer. Få Sejlerbogen og et abonnement på Bådmagasinet her
