Ugens sejlertips: Hvordan udnyttes vindskift?

I forbindelse med lanceringen af vores nye site – og den nogenlunde samtidige lancering af Sejlerbogen - sparker vi en ny tradition i gang her på baadmagasinet.dk. Hver uge bringer vi et nyt sejlertips, sakset fra Danmarks nye bog om sejlads. Det vil blive en blandet landhandel, med tips som vedrører alt fra havnemanøvre og valg af udstyr, til avancerede modeller indenfor taktik og strategi. Lidt til begyndere, lidt til de erfarne – lidt til turfolket, lidt til kapsejlerne – svarende til indholdet i Sejlerbogen. Vi lægger ud med et kig på vindskift, og hvordan de udnyttes:

{redmod}Store gevinster...
Vindskift er næsten altid den vigtigste strategiske faktor af alle – vindretningen er aldrig helt konstant, og hver gang den ændrer sig, er det muligt at tjene på det. Eller tabe...

Hvis banen er lang, bliver det hurtigt snak om store tab og gevinster, selv ved små vindskift: Når to både som ligger helt lige, har en separation på én sømil (hvis de for eksempel ligger i hvert sit hjørne af banen) – og vinden så drejer bare fem grader – så vil den ene båd være mere end 200 meter foran den anden, når de mødes igen!

Hvis du er lidt usikker på hvordan man egentlig udnytter vindskift – eller hvis du bare gerne vil have sat nogle nye ord på det – så lad os gå igennem hvordan det virker, helt fra start:

Lige godt på begge halser
På kryds sejler alle så højt de kan. Det gælder ganske enkelt om å pege stævnen så meget op mod topmærket som muligt – det gør vejen simpelthen kortere. Så længe vindretningen er helt stabil, er det fuldstændig ligegyldigt om du sejler på den ene eller den anden halse. Forudsat at farten og højden er konstant, avancerer du nøjagtig lige meget mod topmærket på begge halser.

Mere eller mindre mod mærket?
Men når vinden drejer til den ene eller den anden side (og det gør den jævnligt!), så påvirker det kursen, og dermed den vinkelen du sejler mod mærket. Det gælder for begge halser. På den ene halse sejler du nu en skarpere vinkel mod mærket – stævnen peger nærmere mærket end tidligere. Det er det, vi kalder en rummer. På den anden halse går det modsat vej; stævnen peger nu længere væk fra mærket. Det er det, vi kalder en skralder. Det er temmelig indlysende, at hvis du hele tiden sejler på en rummer, bliver vejen til topmærket betydeligt kortere, end hvis du sejler på en skralder.

Vende – eller fortsætte?
Så langt er det enkelt – hvis stævnen peger længere væk fra mærket end tidligere, er det sandsynligvis en god idé at vende. Hvis stævnen peger mere mod mærket end tidligere, er det som udgangspunkt en glædelig begivenhed, og du kan bare blive ved!

Skal også den anden vej!
Når det ikke altid er så let i virkeligheden, er det fordi det er umuligt at sejle hele vejen til mærket på én og samme halse (med mindre der kommer et ekstremt stort permanent skift). Du er nødt til at sejle en god del af distancen, også på den anden halse. Og hvornår kan du gøre det, uden at tabe den distance du lige har tjent?

Få hele historien
Hvordan man håndterer henholdsvis periodiske og permanente skift, ser vi nærmere på i næste uges sejlertips. Der er nemlig to helt forskellige strategier. I Sejlerbogens kapsejlads-sektion går vi i øvrigt i dybden med emnet, så der kan du få hele historien.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen