I februar og marts er der to aftener i eksperternes tegn. Det er Sejlsportsligaen, WOW og ligasejler Jens Scheller Andersen der inviterer til to aftener med fokus på trim og kapsejladsregler. ISAF dommer og regelekspert, Søren Krause fortæller om kapsejladsregler, Kristian Kvid Sørensen fra North Sails giver gode råd til trim og fart, og Taarbæk Sejlklub lægger hus til.
WOW, Sejlsportsligaen og dedikeret ligasejler, Jens Scheller Andersen inviterer nu interesserede med til to aftener i eksperternes tegn med fokus på trim og kapsejladsregler. Kom og bliv klædt på til den kommende sæson!
Vil du være lidt skarpere på kapsejladsreglerne, og måske endda komme bedst fra start, når sæsonens kapsejladser snart starter, så er muligheden der nu, for at blive klogere. Med initiativ fra mangeårig kapsejler, Jens Scheller Andersen, WOW og Sejlsportsligaen inviteres alle sejlere, nye som ældre med to til aftener i eksperternes tegn i Taarbæk Sejlklub.
Der er plads til 45 personer i Taarbæk Sejlklubs lokaler, så interesserede opfordres til at booke en billet. Arrangementerne afholdes søndag aften (efter søndagssejladserne) kl.19.30-21.00, hhv. d. 24.februar samt d. 10.marts. Der vil blive sørget godt for de fremmødte med drikkelse mm.
Kapsejladsreglerne den 24. februar
Om du slet ikke kender til reglerne, kan dem i søvne, eller bare gerne vil have dem genopfrisket, kan du med fordel lægge vejen forbi Taarbæk d. 24.februar 2019 fra kl. 19.30, når mangeårig ISAF dommer og regelekspert, Søren Krause forklarer og svarer på spørgsmål omkring kapsejlads.
Søren Krause vil underholde med regelsituationer på film og andre sekvenser, der giver et fyldestgørende indblik i almindelige op-/nedbaner og tilhørende regler, gennemgang af specielle regler gældende i Sejlsportsligaen, jury-bådens betydning, dømning på vandet samt orientering om mærkebåde, dommerbåd mm
Trim og fart den 10. marts
Denne aften er det Kristian Kvid Sørensen fra North Sails der kommer og fortæller om hvordan du med det rette trim bl.a. kan få bedre fart i båden. Derudover vil aftenen byde på emner som; optimal afbalancering af J/70'eren, vægtfordeling, rullevendinger og rullebomninger, nyeste sejldesign, herunder erfaringer med High Clew Jib og sejltrim på kryds og læne.
Det koster et symbolsk beløb på 89 kr. at deltage, så sørges der får gratis sodavand eller en øl og giver oplægsholderne lidt godt og sødt med hjem som tak.
Læs mere om eventen her og tilmeld dig og dit hold:
Kapsejladsregler d. 24. februar
og du kan læse mere på facebook her
Trim og fart d. 10. marts
og du kan læse mere på facebook her