Planen var at sejle indtil Faaborg, men ude på vandet ombestemmer Anna Sofia og jeg os. Det bliver smukke Lyø i stedet for. I det hele taget er jeg rigtig meget til øer. Det er nogle år siden sidst, jeg har besøgt Lyø - og hold da op, her er sket forandringer til det bedre. For det første er der liv i havnen, og så er molen bliver udvidet. Havnen er bare så hyggelig, og nu er vi meget glade for, at vi valgte at gå indtil Lyø.
Operation proviantering
Vi har ikke fået provianteret, da vi forlod Rudkøbing, så der er ved at være tomt i skabene om bord. Anna Sofia og jeg går op til købmanden, der er placeret cirka 1,5 km fra havnen. Da vi ankommer til købmanden sidder en del af øens beboer ude foran købmanden under de opstillede parasoller, borde og bænke. Det er tydeligt, at befolkningen på øen kommer hinanden ved, og at øens købmand fungerer lidt som et slags forsamlingshus for dem. Udover salg af almindelige købmandsvarer, så bager købmanden selv brød. Jeg tager en rask beslutning og beder om det største brød, jeg kan se i disken. Købmanden spørger, om vi ikke skal have noget pålæg med til brødet, men jeg har allerede lagt en anden plan i mit hoved.
Så er der handlet brød
Da vi gik mod købmanden, så jeg en lille gårdbutik, hvor de sælger Lyø marmelade. Jeg fortæller købmanden, at vi har planer om at stoppe i gårdbutikken på vejen mod havnen igen. Han fortæller, at han faktisk leverer brombær til lige netop den gårdbutik, og at de laver den bedste marmelade. Desværre er der ingen brombærmarmelade, så vi må "nøjes" med en hindbærmarmelade. Da jeg lægger pengene i den lille glaskrukke, tænker jeg på, hvor lige og enkelt livet på de danske øer kan være. Jeg elsker bare den stemning.
Midt i en aggressiv tordenbyge
Næste dag sejler vi videre. Det blæser en 6-7 m/s. Efter et stykke tid trækker det op i horisonten med sorte tordenskyer, og de nærmere sig med hastige skridt. Lige pludselig er vi midt i en hidsig tordenbyge, hvor himmel og hav står i et. Der kommer nogle ordentlig vindpust. Det var så vildt og aggressivt. Lyn, torden, regn og vind. Det værste er, at vi faktisk ikke når at rebe sejlet, inden tordenbyge rammer os. Heldigvis kan vi lige holde båden oppe, trods de voldsomme vindpust. Lige så hurtigt tordenbygen ramte os, ligeså hurtigt bryder solens stråler igennem skyerne. Dansk sommervejr som vi kender det, tænker jeg. Tid til at smide regnsættet igen.
Midt under tordenbygen
Fantastiske Dyvig
Vi beslutter os, at vi skal besøge Dyvig. Derfor går vi ind igennem Als Sund. Jeg er lidt koncentreret, da vi skal ind igennem den smale passage til Dyvig. Passagen, hvor der kun er 50 meter fra kyst til kyst. Fantastisk natur ved indsejling, der er blandt andet lange vinmarker.
Koncentration ved løbet ind til Dyvig
Da vi kan se Dyvig havn, tænker jeg først, at vi må være sejlet forkert - jeg kan slet ikke få det til at passe med, hvad jeg ser. Et stort nyt badehotel og andre iøjefaldende ændringer gør, at jeg tror, vi nærmest er sejlet forkert. Men det er faktisk ti år siden, jeg sidst var her - så der må være sket noget i mellemtiden.
Set fra vores båd - badehotellet er placeret i de røde bygninger
Vi bliver modtaget af havnefogeden og hans søn. Han fortæller, at havnen nu er en privat havn, og han har sat en ære i, at det skal være en god oplevelse at besøge havnen. Havnefogeden har blandt andet sørget for, at den lokale bus nu stopper ved havnen, og at havnens gæstesejlere kan komme gratis med til Nordborg. Vi kan ved selvsyn konstatere forbedringer og en stor hoppeborg til havnens børn. Hvor er det dejligt at se!
Festmiddag på Dyvig Badehotel
Det er en lidt speciel dag for min datter Anna Sofia, der skal ringe hjem for at høre om posten har været der. Det har den, og der er godt nyt - hun er kommet ind på sygeplejskeuddannelsen. Jeg siger straks, at det skal fejres, og inviterer hende på middag på badehotellet. Der nyder vi en dejlig bøf med god udsigt ud over havnen. Da vi kom tilbage til båden, måtte jeg sætte lidt varme på, da der er smule køleligt. Der var kun 8 grader den nat...
Min bøf på Dybig Badehotel
Kursen sættes mod Aabenraa
Næste morgen toaster vi det sidste stykke Lyøbrød og spiser den sidste marmelade. Vi går for motor ud af hullet. Det blæser mere end i går, jeg vil skyder på en 12 m/s. Da vi er kommet ud, sætter vi en fog. Baseret på gårsdagens tordenbyge, vurderer jeg, at en fog er mere en rigeligt til at bringe os til Aabenraa. Det bliver kryds hele vejen til Aabenraa. Selvom vi kun sejler med fog, så skyder vi alligevel 6,5 knobs fart. Det blæser mere op, og bygeskyer nærmere sig båden. Som et lyn fra en klar himmel vælter det med vand, jeg bliver faktisk så overrasket, at jeg slet ikke får mit regnsæt på. I vindstødende, der i hvert fald er over 20 m/s, har jeg svært ved at holde den. Jeg vælger at gå lidt op i vinden. Ligesom i går, så kom solen lige pludselig igennem skyerne, og der var det fineste vejr, da vi anløb Aabenraa.
I Aabenraa blev vi modtaget af Henrik Reese, der stod klar på kajen med fortøjningerne. Jeg kan fortælle ham, at vi nærmest havde prøvet båden i al slags vejr. Vi startede med hedebølge, hvor vi kunne bade fra badeplatformen, mens vi lå for anker udenfor Troense Havn. Vi har også prøvet en hidsig tordenbyge. Vinden har faktisk været svingende fra svag til næsten storm.
Henrik Reese og jeg i Aabenraa
Levende båd
Min konklusion på en Dehler 35 er, at båden er en udfordrende båd, men behagelig båd. Man skal være vågen og over den, hvis den skal sejles optimalt. Da den er udstyret med en T-køl, skal man lige vende sig til det. Det vil sige, at båden skal have lidt mere gas, når man laver havnemanøvre. Generelt har jeg har også tænkt på, at udstyret skal være i orden, når man køber båd i Danmark, fordi vejret er udfordrende og skiftende. Det kan blæser vildt det ene sekund, og det næste sekund er der hedebølge.
Her til sidst vil jeg blot nævne, at jeg har haft en fantastisk sommertur i Danmark, og jeg allerede glæder mig til næste gang, jeg skal ud og sejle.
