Marstal - flere ting rammer mig

Vi stævner ud af havnen, og Sønderborg med kongeskibet bliver mindre og mindre. Nu er vi på vej. I dag skal vi sejle i det store hav mellem Danmark og Tyskland. Det bliver helt sikkert anderledes end i går, hvor vi sejlede i beskyttet farvand. Vinden kommer lige ind bagfra, så det er en ægte platlæns. Det blæser omkring 12 m/s og søerne er rimelig store.

IMG 0587

Søerne er større ude på åbent hav

Da vi går bedst, sejler båden 11 knob. Vi surfer afsted på bølgerne. Dehler 35, som er den båd vi sejler, den planer ret hurtigt. Den er vaks, og man skal arbejde med den lidt ligesom en jolle - jeg synes, det er for fedt!

Marstal - en by med stolte traditioner

Vi nærmer os sejlrenden indtil Marstal. Desværre er kursen lig med vindøjet, så vi må bjærge sejlene. Fordi sejlene stadig er nye, skal de have lidt hjælp med at foldes ned i lazyjacken. Nu stod den på cirka 30 sømil for motor. Jeg bliver lidt bevæget, da vi sejler ind i Marstal. Historiens vingesus rammer mig med ét - al navigation, sømandsskab, stolte traditioner og mange stolre skibe stammer herfra. Det er bestemt en hel specielt havn.

Et år siden vi var her sidst

Da vi sejlede ind igennem hullet til havnen, tænkte jeg også tilbage på sidste år, hvor vi ankom i det værste vejr. Havnefogeden modtog os på havnen, og han snakkede om, hvor trist og tragisk det hele var. Jeg anede ikke, hvad han snakkede om, og synes det var lidt underligt, at han kunne være så påvirket af det dårlige vejr. Vi var på det tidspunkt helt uvidende om skyderierne på den norske ø. Det er årsdagen i dag, og det er lidt mærkelig at være her præcis et år efter. Sidste år var her en meget dyster stemning. Men lige så trist det var sidst år, lige så fint og dejligt er her nu.

Små dejlige Ærø kartofler

Vi får fundet os en plads  i havnen. Maverne på Oscar og jeg rumler, så vi går op imod byen. Her finder vi en café med navnet Den lille café. Her får vi hver os en stor bøf, nye dejlige Ærø kartofler til. Det smager helt himmelsk, og til 79 kroner per potion - det er jo helt fantastisk. Vi nyder resten af aften i Marstal. Imorgen går den videre mod Æreskøbing.

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen