Rækker ens kunnen ikke til at markerer sig på vandet, skal man have mulighederne for at få de positive oplevelser på land i godt fællesskab.
Det oplever alt for mange sejler – desværre alt for sjældent. Alt for ofte svigtes de gode hensigter. Enten er det sportslige kritisabel, eller også - sker der ingenting, når besætningerne kommer i havn. Ellers også er begge dele bare kørt skævt fra starten. Og det er det samme som, den sikre død for dansk sejlsport.
Du kan godt gøre en forskel, bare viljen er tilstede. I denne uge er en større flok midaldrende sejlere samlet i Præstø, til det den årlige Knarr sommer camp – også traditionelt kendt som Knarrens sommerstævne.
Ugens bagside skrives torsdag aften i Præstø, med en trompet skratten i baggrunden, der markerer at solen snart skal puttes til køjs.
I snart 4 dage har denne glade gruppe af knarr sejlere levet med deres skib og legekammerater - Døgnet rundt, både sportsligt og ikke mindst socialt.
Det er en uge på tværs af alle generationer, hvor alle har deres egne stærke og svage sider, både i den hårde konkurrence og ved "Kyllingen". Sidstnævnte er det rullende centrum for alle festlighederne, både morgenmad, moleøllen og når der serveres aftensmad.
På kapsejladsbanerne er der mange magtkampe som skal gennemleves, så det ikke alene er de fem top besætninger, der har noget at kæmpe for. Også nede i rækkerne er der store dramaer, ikke så meget om den samlede placering – men om en nu får skovlen under en af vennerne.
Den bedste beskrivelse gav Kim Kristensen OD 133, der er ny i Knarr klassen, under midweek middagen.
Sammen med sin fritids professionelle besætning, ligger Kim i front, og er nok favorit til at vinde hele stævnet. Men her i Præstø, oplever den gamle DS landstræner gentagne gange, at få konkurrence af en gammel knark, der sidder med bøllehat og styrer nede fra læ.
Ikke fordi Kim og hans besætning ikke kommer foran, inden målstregen nærmer sig. Ofte er den gamle knark, ikke bare en gammel knark, men en topsejler, bare dengang Bådmagasinet var i sin vorden.
Undervejs får alle i feltet deres stjerne stunder, nogle bare i længere tid end andre. På land er alle sejlere lige, hvad enten programmet stå på pinic i naturen mellem sejladserne, eller det høje gastronomiske skoleridt. Alle tager aktivt del i oplevelsen, så denne uge gør en forskel i deres ellers travle arbejdsliv.
Budskabet til alle sejlklubber er, at de skal tænke i helhedsløsninger, når de indbyder til kapsejlads. De skal sikre at, de giver de deltagende masser af oplevelser på både til land og vand. Et godt eksempel er denne bagside, som skrives i udendørs baren med masser af glade knarr sejlere omkring en.ganske solid irsk whisky inden for rækkevidde.
Og det er jo det drejer sig om. Sammen har denne store gruppe af Knarr sejlere en uge sammen, med masser af fis og farver. Og det er nok en offentlig sandhed, at i det mindste undertegnede har haft en enkel morgen, hvor jeg har følte mig en lille smule vingeskudt. Men det er jo konsekvensen af en yderst festlig uge, i rigtig godt selskab – nogle ville nok kalde det dårligt – men det er alt efter hvilken vinkel du ser tingene.
