Tja, ud fra en religionsfaglig synsvinkel er begravelsen en god måde at sikre orden på i verden. Døden medfører uorden i vores verden. Gennem begravelsen - kan denne krise overvindes. Orden kan igen etableres i vores verden - den levende. De levende kan leve og - for en tid, forhåbentlig lang tid - slippe for direkte berøring med den kaosskabende død. Og sådan er det nu også med begrebet ”Den Brune Bunker”, der ellers den 13. oktober vakte DS formand Hans Natorp vældig meget til live i hans formandsblok på sejlsport.dk ().
Der er mange ting ”Bagside” stiller spørgsmål ved i Dansk Sejlunion, men i vores optik er Hans Natorp både en guttermand som person og hædersmand i rollen som formand. Nok en lille spirrevip i fysisk størrelse, men stor leder, ja uundværlig - når det gælder fremtiden i dansk sejlsport. Så når Hans skriver: ”Så derfor – kære sejlsportsdebattør – han mener formentlig alle os her på Bagsiden? - drop retorikken. Kig ud over horisonten og få øje på … Ja, lige den kommer jeg og Bagsiden tilbage til senere.
”Bagsiden” vil det bedste for Hans Natorp. Faktisk et område, hvor jeg har hjørnekontorets og hr. Øverups fulde opbakning. Derfor har vi enstemmigt besluttet at begrebet: ”Den Brune Bunker” nu bliver begravet, jævnfør Folkekirkens begravelsesritual: ”Af jord er de kommet, til jord skal du blive”, men vi gemmer lige den sidste det af begravelsesritualet til sidst, altså den med: ”Af jorden skal du igen opstå”.
For samtidig med vi begraver ”Den Brune Bunker”, ligger spørgsmålet lige for: Skal vi ikke, også lade debatten om Dansk Sejlunion ligge? Afvente at de ude i Brøndby, selv mener de har nogle entydige resultater, der kan diskuteres? Personligt mener jeg, ”Jo”, det skal vi. Helt aktuelt, her efter afslutningen af sejlsæsonen 2011, er det i min og mange andres optik noget småt med konkrete resultater fra det omfattende strategiarbejde.
Derfor var jeg superglad for, at Steen Hillebrecht fra Vallensbæk Sejlklub den 7. oktober tog mig i skole. Steen har været tæt på DS strategiprocessen, og er selv aktiv i ungdomsarbejdet. Derfor vægter hans kommentarer rigtig meget i de personlige vurderinger ”Bagsiden” udskrives ud fra.
Steen skriver bl.a.: ”Et halvt år ikke lang tid, når der er tale om at implementere en strategi …” - Jamen, ingen kan være mere enige i synspunktet. Derfor forholder jeg mig alene til aktionspunkterne i 2011, udmeldt af Dansk Sejlunion selv. Der er altså plads til forbedringer. Personligt er et af min kraftigste kritikpunkter den svage kommunikation, der kommer ud fra øh! Dansk Sejlunion (jeg undskylder, men begrebet: ”D.. B…. B…..” ligger lige klar i tastaturet – jeg må have det vasket).
Det handler ikke om de store forkromede løsninger, ikke fordi der er noget i vejen med dem – men, det handler lige så meget om den daglige dialog med ”Sejler Danmark”. Hvornår har Dan Ibsen eller Hans Natorp indkaldt til en journalist briefing? Eller taget telefonen og givet en nyhed? Eller delt en kop kaffe med de danske sejlsportsjournalister?
Jeg ved godt, at brandalarmen skriger højeste katastrofeniveau, hvis ”Bagsiden” og mit navn ved en fejl nævnes i Sejlunionens hellige haller. Det behøver jeg såmænd ikke engang skrive en ”Bagside” for. Men den ærværdige redaktør, hr. Øverup, kan ikke huske en eneste henvendelse. Når telefonen ringer, er emnet oftest atter en klage, eksempelvis over mig og Bagsiden. Eller andet Bådmagasinet åbenlyst ikke forstår af Dansk Sejlunions visdom.
Det med kommunikation, er ikke så svært – tro mig. Så kære Dansk Sejlunion, kom dog ud af busken. Fortæl hvad I dog går og bruger tiden og de mange frivillige kræfter på? Hvis der ellers var en, der kendte hovedkontakten til brandalarmen, garanterer jeg personligt for, at jeg kunne få sat Dansk Sejlunion på den personlige dagsorden hos hver eneste sejler og hver eneste politiker – også kommunalt – inden for de næste 12 måneder i hele Danmark. Men jeg oplever, at systemet har det bedst med at putte sig i stilhed. Tavshed er fortsat gud i Brøndby – Hans Natorp, her har du en stor opgave.
”Sejlerfokus” er et af tidens hippe ord, som Hans Natorp med fordel har brugt igen og igen. Men Steen Hillebrecht må give mig ret i, at der mangler indhold. Selv om hjemmesiden ”Sejlsport.dk” ligner en overkogt gryderet, kunne indholdet da sagtens være gennemsyret af ”Sejlerfokus”. Dansk Sejlunions blad ”Sejler” er udkommet to gange siden vedtagelsen af DS strategien, om der er så meget mere ”Sejlerfokus” i bladet, afhænger af øjnene der ser. Jeg stiller selv åbent spørgsmål om, hvor mange der reelt læser DS bladet ”Sejler”? Også selv om det kommer gratis ind af døren?
Positivt må Hans Natorp have ros, for at have skabt ro på elitesatsningen med sin ”danske model”. Men jeg er personlig bekymret for, at når formanden skriver: ”Når jeg går ind ad hovedindgangen i Idrættens Hus, hilser jeg på Jesper Bank – eller rettere – på hans buste. Selvom om Jesper ikke personligt står og tager imod mig, kan jeg alligevel godt sige ’Hej Jesper’.”
Jeg oplever, at rigtig mange i dansk sejlsport hænger fast i den tid, hvor Jesper Bank var en af idrættens helt store ikoner. I dag er Jesper fortsat en af vores bedste sejlere, et fyrtårn i dansk sejlsport. Hvilket er superpositivt, men også farligt. Mig bekendt er fyrtårne oftest urokkeligt forankret i mulden. Topidræt er i dag er et helt andet sted, end dengang skulderpuder var et ”must” og Jesper tidens superstjerne. Jeg oplever at Dansk Sejlunion læner sig alt for meget op af fortidens meritter, og ikke fokuserer på fremtiden – og de mange – alle os der sejler. Jeg har fortsat svært ved at se dette ”Sejlerfokus”!
Steen Hillebrecht kritiserer ”Bagsiden” – og mig - for at sætter dagsordenen omkring Dansk Sejlunion på et tyndt grundlag. Steen mener. vi ikke har tålmodighed til at vente på, at der er lidt substans at skrive om. Jamen Steen, ”Bagsiden” tager dig meget gerne på ordet, men vi kan ikke love at undlade - det for Hans Natorp - så grimme udtryk: ”Den Brune Bunker”.
Bagsiden vil også lade tiden arbejde for den fine DS strategi. Der er her i efteråret 2011 givet standpunktskarakterer, og enig - de var ikke prangende. Når vinteren går på hæld i 2012, vil ”Bagsiden” igen kigge på udviklingen, og som Steen Hillebrecht opfordre til, give nye – og forhåbentlig – langt bedre standpunktskarakterer.
Steen er underviser, adjunkt på Erhvervsakademi Sjælland i Køge, og derfor en erfaren mand ud i dette vanskelige univers. Når tiden er inde, vil jeg da invitere Sten med til den Bagside, hvor forårsstandpunktet omkring DS Strategi 2011 skal uddeles. Håber Steen er lidt mere modig end hans Natorp var, da han fik tilbuddet om at være ”Bagside” skribent.
Eleven, altså både organisation og formand, vil vi så vurdere på deres aktive deltagelse i timerne. Bagsiden vil ikke se så meget på de mange fine papirer. Alene på de synlige resultater, der kan fremvises. Hans Natorp skriver selv i sin blog: ”Det er mere end et 8-16 job at arbejde for Dansk Sejlunion. Og det er mere end en venstrehåndsopgave at være frivillig for dansk sejlsport – det gælder i klubberne og det gælder i Sejlunionen.” Jamen vi er mange sejlere, der spændt venter på, at al det arbejde også udmønter sig i de spændende resultater, som DS strategien selv lover.
Ikke for, som formanden malerisk skriver, at: ”Stikke en kæp i hjulet – eller sænke båden, for nu at blive i vores fælles idrætsdisciplin …” For Bagsiden er drevet af en stor passion for sejlsporten og ikke mindst de mange gode sejlere, der dyrker sejlsporten. Jeg erkender til gengæld helt åbent, at min passion ikke altid rækker til det, der foregår ude i Dansk Sejlunion.
Men i respekt for formanden Hans Natorp, og den strategi han selv står i spidsen for, lover jeg på vegne af ”Bagsiden” – og hr. redaktør Øverup - at vi begraver metaforen ”Den Brune Bunker”. Men det er op til resultaterne, om metaforen skal forblive begravet for evig tid, eller om sidste del i Folkekirkens begravelsesritual: ”Af jorden skal du igen opstå”, skal i brug igen!
Hans siger det jo selv, metaforen: ”Den Brune Bunker giver også associationer til noget der ikke kan eller skal flyttes. Korrekt, det giver også associationer til noget, som er utilgængeligt. Da den travle formand endelig i sommer fik gennemført sit DS kite boarding kursus, drømte jeg, at Hans var fløjet endnu højere op i de tynde luftlag med sin kite. For opgaven med strategien er svær og kræver et unikt overblik: Opgaven med at flytte Dansk Sejlunion fremad, ikke bar i strategi – men også i praktisk handling. Jeg kan kun slutte med en ting:
”Amen”http://sejlsport.dk/sw48650.asp
Fint bagside - også denne gang, men Claus A (eller måske et alias for en ansat hos Bådmagasinet) hvor er det dog latterligt at bringe minbaad ind i denne debat.
Troels har ikke en Lassen, og godt for det, for dette land har nok ikke plads til to der i den grad hænger personer til tørre i medierne, hvor små disse end måtte være.
(Udokumenteret påstand bortredigeret (red.))
Så Claus A, stå frem med dit rigtige navn, ellers må jeg jo tro på min intuition og lille research her på bloggen, hvor Claus A med usvigelig sikkerhed kommer med rigtig positive indslag for at sikre en positiv tone tidlig i debatten. Det lugter sgu fælt, og meget af jounalistisk manipulation.
Velkommen på forsiden hvis det er tilfældet.
Kim Hansen i Vedbæk kan være mange forskellige, lige som de fleste debatører på alverdens netsites gemmer sig bag diverse alias. Bagsiden i denne uge viser med al tydelighed at Dansk Sejlunion og Dansk Sejlsport befinder sig i hver sin galaxe. Det er nok det største problem i vores sport i de disse tider. personlig synes jeg det er stort, når Bagsiden melder klart ud, at de lader DS ligge - for der er jo ikke noget at debaterer. Uden at blande mig i ovenstående debat om min båd.dk, må jeg tilslutte mig dem, der synes at troels leverer et noget tyndt journalistisk produkt. Hans forsøg med Morten Lorentzen, der skulle matche Lassens Bagside, er i der ihvertfald slået helt fejl.
Kære debattører og læsere
Læs nu hvad ”Bagsiden” handler om, og kommenter gerne på dette.
Hvad der foregår på andre sites er sagen uvedkommende, og jeg kan på det kraftigste afvise at ansatte på Bådmagasinet skriver indlæg under falsk navn!
De to seneste indlæg balancerer på kanten af hvad vi opfatter som brud på vores betingelser for debat her på baadmagasinet.dk – og jeg vil derfor opfordre til – endnu engang, at holde god tone i de kommende indlæg.
God weekend, debat og læselyst
Søren Øverup
Bådmagasinet
Jeg synes det er surt at I bruger Bagsiden til at kaste smuds på andre der er emnet uvedkommende. DS Debatten er for vigtig til det, og jeg synes at Lassen på en sober og ordentlig måde forklarer det fornuftige at lade DS sejle i sin egen sø indtil videre. Min tilslutning til ugens bagside.
Normalt deltager jeg ikke i disse blog debatter, men jeg blev venligt gjort opmærksom på at mit navn var nævnt, og så måtte jeg til tasterne.
BM´s og Lassen´s Bagside er genial, selv om jeg på ingen måde altid er enig med Nicolai. Specielt har jeg svært ved Nicolais personangreb og til tider overdreven fokusering på en meget lille skare sejlere i Knarr klassen. Men generelt et frisk pust og til tider debatskabende indhold.
Til Christian Henriksen, som så \"høfligt\" bragte mig i spil i denne debat (uvist af hvilken årsag), må jeg blot sige, at mit engagement med Troels og minbaad.dk aldrig har været tænkt som en kopi af Lassen´s bagside.
For det første har jeg på ingen måde Nicolai´s skarpe pen, ej heller hans journalistiske kvaliteter.
For det andet mener jeg faktisk ikke at vores kære sport skal problematiseres fra enden til anden. Vi sejlere dyrker sporten som en livsstil, og den skal da være positiv og fremadskuende i stedet for negativ og navleorienteret.
Jeg skriver om ting som jeg oplever, og ser i sejlerverdenen omkring mig, hverken mere eller mindre. Forhåbentlig til inspiration for andre, og jeg kan da se i systemet at der er en relativ stor skare der hver onsdag klikker ind for at læse mere.
Rigtig god weekend til alle bloggere, og tak til Bådmagasinet og Nicolai for en god Bagside - vi skal jo ikke være enige om alt her i livet, men derfor behøver man ikke tale ondt om andre.
Som en klog mand sagde engang \"har du ikke noget positivt at sige om en person, så lad være med at sige noget. Det siger nemligt meget !\"
Med sejlerhilsen, Morten
Jeg er helt enig med Lassen, i at lade DS ligge vinteren over. Når Lassen skriver: \"Jamen vi er mange sejlere, der spændt venter på, at al det arbejde også udmønter sig i de spændende resultater, som DS strategien selv lover.\" kan det ikke siges mere præcist. Jeg synes at I har rørt godt i gryden de sidste uger, og reelt har DS nok reageret, men det er jo tom udenomssnak de kommer med.
Fint, lad os blive fri for at hører mere om DS de næste måneder. Personlig er jeg blot spændt på hvad lassen så finder på at kaste sin skarpe pen på.
Lassens bagside rammer plet. Det er den brune bunker. Ds udviser total ignorens.
Tag f.eks. Dh-reglen. Lanceret i foråret som verdens bedste måleregel, men det jo kejserens nye klæder om igen. Dh-reglen favoriserer enkelte både gevaldigt som den har gjort i årtier (folkebåden), nu favoriserer den så også tilmed ylva, albin Express og scancap 99.
Allerede i foråret kunne vi almindelige dødelige sejlere se at målene var helt skæve, men DS ville ikke tage imod konstruktiv kritik. Jeg oplevede således på et møde i Odense under præsentation af dh-reglen at repræsentanter fra DS undlod at svare på kritiske spørgsmål fra publikum. DS er stadig lukket land. Dh-reglen virker ikke, hvad vil DS gøre ved det? Fortsat udvise ignorens og arrogance el. Være lydhør og forbedre den nuværende udgave af DH.
Det vi trænger til er en ny organisation for os almindelige sejlere. En organisation som arrangerer kapsejlads efter anerkendte måleregler som irc el. Orc.
Ds bruger alt for mange resourcer på eliten og for lidt på bredden og klubber i udkantsområder?
Kunne man tænke sig at Dansk Tursejlerforening vil have os amatørkapsejlere? Vi kunne jo sejle efter irc. Irc kræver ikke nogen stor administration.
Enig Lassen rammer igen plet. DS er ikke for os der sejlere. Det er en fornuftig beslutning om at lægge dem på is i tiden fremover, så må de jo selv melde ud - når der er nået at melde ud. Jeg er også spændt på hvad Lassen vill skrive om i tiden fremover?
Hej Nicolai
Tak for en - denne her gang - lødig bagside og tak for invitationen.
Den tager jeg gerne imod. Så må vi se, om vi to kan komme helskindede igennem en karaktergivningsproces. Ved normale eksamener skal der være en såkaldt tilsynsførende, der skal fungere som uvildig opmand, hvis lærer og censor ikke kan blive enige om karaktererne. Men mon ikke vi kan finde en form over en god kop kaffe, så vi kan klare den på tomandshånd..?
Forholder det sig i øvrigt, som du beskriver det, at DS slet ikke har inviteret hverken dig, chefen eller andre på redaktionen til en snak, synes jeg din kritik er berettiget. Det er da lavthængende frugter i forhold til strategiens mål om at styrke kommunikationen. Det må der kunne rettes op på.
Jeg vil da følge op med en opfordring til Hans & Co. om at invitere dig ud til Idrættens hus, så du kan blive holdt orienteret om fremgangen det næste halve år.
For du har jo nu med denne her klumme udnævnt dig selv (og vel også mig...) til Hanses strategi-kogeplade, som han kan bruge til at holde gryden i kog med det kommende halve år - og nok også fremover. Det er klart, hvis pladen brænder for varm, så får han problemer med brandalarmen i sekretariatet, men mon ikke du kan sættes på vågeblus et par timer, mens du er på besøg ;-).
Jeg glæder mig til at se, at de mange ting, der er blevet sat i gang her de første måneder efter vedtagelsen, får lov til at fungere i løbet af den kommende tid.
DS er en gammel konservativ organisation, som nok er temmelig langkølet. Den vender man ikke på en tallerken. Men Hans - og de mange andre aktører i strategiprocessen - har lagt pinden i borde, så jeg er sikker på, at kursændringen nok skal blive tydelig snart.
Jeg ser frem til kaffen, når tiden er inde.
Hvis den langkølede DS ikke havde Bagsiden til at skubbe på, kommer de aldrig forbi vindøjet. Men det er yderst fornuftigt at Lassen sætter DS debatten på hold i Bådmagasinet de kommende måneder. Det giver Hans Natorp mulighed for at få sine tropper til at løbe fremad, uden forstyrrende kræfter. Men jeg er devsærre bange for at både lassen i ildsprudlende styrke og begrebet \"Den brune bunker\" skal på banen igen i foråret 2012. For derude i Brøndby er hukommelsen kort og sovepuden nær.
God weekend
”Den Brune Bunker” er tilbage på Bagsiden inden nytår, for ligegyldig hvad lassen gør - og andre gode ildsjæle - er forandring et fy ord i DS
Tak til Bagsiden, Redaktionen og Nicolai.
I svigter ikke Jeres læsere, heller i denne uges Bagside. Jamen for helvede, hvem ellers end Lassen har kreativitet og politisk næse, nok til at inddrage Folkekirkens begravelseritual i sin debatskabende indlæg om Dansk Sejlunion. Det er hvad jeg kalder ægte \"mandsmod\".
I tør skabe debat, hvor Jeres kollega Troels alene er en haledikkende kopist, der slikker DS´s hånd.
Tak - og nå Ja - Amen.