Bagsiden: Jeg sluttede i fredags...


Den Brune Bunker, tjaaa - Formanden Hans Natorp mener ikke man kan være bekendt at bruge navnet!

Forventeligt var DS formanden langt fra enig med ”Bagsiden”. Det havde ellers været så befriende, at få en personlig formandsvurdering, omkring DS strategi indsatsen i 2011. Men desværre venner - tilbuddet om at blive synlig i hele sejler Danmark, synlig i de brede masser og hos de mange læsere på Baadmagasinet.dk, takkede Hans Natorp pænt ”nej tak” til.

Den eneste formandskommentar finder du , sammen med lidt hyggesnak fra sommeren, der just er gået.

Sådan er det altså. Jeg kan konstatere, at ”Bagsiden” igen ramte ”Bulls Eyes” med vores karaktergivning af DS Strategien 2011. Ikke en konstatering jeg alene opnår ved at vurdere de mange positive indslag. Derimod de mange ophidsede opkald fra inderkredsen, som både redaktøren og undertegnede har lagt øre til i ugens løb.

Som tro skriverkarl, underlagt redaktør hr. Øverups mange luner, er det altid interessant at måle hans redaktionelle temperatur. For basalt set vil redaktøren, helst ikke forstyrres af utilfredse mennesker.

9 ud af 10 sure henvendelse på Bådmagasinet, vedrører ”Bagsiden” som meningsdanner og mig som person og skribent. Så temperaturmålingen foregår direkte afledt af Øverups humør og ansigtskulør, når brokken - uge efter uge skal videregives til den altid skyldige - mig.

Kommer det gule kort farende? Eller er der en vis alfaderlig tilfredshed med, at Bådmagasinet igen sætter dagsorden? Til Øverups store ros har han taget ugens sure opkald med strakt cigar, og en fin opbakning til ”Bagsiden”. Selv blev jeg vanen tro dog taget lidt i skole af den gamle redaktør – men det er jo en menneskeret for den fine stillingsbetegnelse.

Hvorfor kan jeg dog tillade mig at kritiserer Sejlunionen igen og igen? De mange indlæg ugen igennem – både her på baadmagasinet.dk og i min egen indbakke - giver svaret. Vi er mange, der stiller spørgsmål til fremtiden i dansk sejlsport.

Bulls eye?
At ”Bagsiden” i sidste uge ramte rigtig, hænger også fint sammen med en af de mange andre mails, der tikkede ind.

”Dansk Sejlunion er præcis så god som klubberne gør dem til. Min egen erfaring fra Sejlunionen er også lidt groft sagt: Klubberne tager gerne en succes, men når det går dårligt er det Dansk Sejlunions skyld, det er så nemt!” Jeg kender afsenderen, men af hensyn til debatten forbliver vedkommende anonym.

Spørgsmålet er da super relevant, for hvad har du – kære sejler – gjort for at den vedtagne strategi kommer på skinner hjemme i din havn? Desværre kender jeg godt dit svar - ikke ret meget? Hvad har hovedparten af danske sejlklubber gjort for at styrke DS Strategien?

9 ud af 10 sejlklubber lever desværre nok stadig i dybeste uvidenhed om, at der overhovedet er lanceret en ny DS Strategi 2011. De får nok heller ikke læst ”Sejlerbladet”, selv om det siges at være kilde til megen god information.

DS strategi 2011 er blevet den hemmelige strategi. Fremragende stykke arbejde men uden folkelig appel endsige forståelse. Jeg kan forstå, at der er en masse initiativer i gang, men vi menige sejlere hører bare ikke om dem. Selv Redaktør Øverup er enig i dette udsagn, for trods den fine titel føler han ikke, at Dansk Sejlunion er særlig god til at informere og inspirere.

Min personlige karaktergivning har været med til at hidse selv bestandige personligheder i inderkredsen omkring Sejlunionen voldsomt op.

Eksempelvis ham der skrev: ”Niveauet er simpelthen for lavt til, at jeg vil bruge mere tid på den bagside!” For lavt til hvad? Er det en skandale at ”Bagsiden” vælger at give sin egen personlige – altså min - vurdering af DS strategi 2011?

Bagsiden er skrevet med udgangspunkt i tidligere bagsiderne om emnet og den debat, de har medført. F.eks. ”Bagsiden: DS Strategi 2011 giver god plads til kasketrytteri” den 4. marts, og ”Bagsiden": Der er jo ikke plads til alle sejlere …” den 25 marts.

Jamen nu må jeg spørge jer – kære venner her på ”Bagsiden”, er min vurdering fuldkommen ude i skoven?

Måske, måske ikke har jeg ramt skævt, men det er altså svært at set konkrete resultater af DS Strategiarbejdet.

Det er svært at se effekten af indsats-områderne 2011. Mange mener jeg som person er en smule tungnem. Måske, eller også er strategiopgaven ikke er så enkel at løse som der står i DS Strategi 2011.

Måske har Hans Natorp og hans tropper bare bredt sig over for mange opgaver på engang? OL-Sejlerlandsholdet, ungdomslandsholdet, tursejladsområdet og meget, meget mere, alt sammen på en gang. I hvert fald hvis det skal implementeres, både ude i Brøndby, ude i de mange sejlklubber og hvis ikke vi sejlere ikke gør en ekstraordinær arbejdsindsats for at DS Strategien lykkedes.

Lad mig hører din mening, deltag aktivt i debatten – meget gerne med dit rigtige navn. Jeg bliver ikke sur, hvis du skriver, jeg er idiot, bare du lægger dit eget navn til konstateringen.

Det er nok en af de ”Bagsider”, hvor den gamle redaktør igen skal lægge ører til udsagn som: ”Den form for journalistik kan I ikke forvente, at man skal tage alvorligt.” - ”Det er min forventning, at du tager ansvar over for den pågældende ’journalist’.” Det må altså være mig, der menes? Men åben debat koster, og den pris betaler jeg gerne – alt sammen til gavn for sejlsporten i Danmark.

Natorp gi'r en bajer
Nok greb Hans Natorp ikke bolden, med at blive gæsteskribent her på ”Bagsiden”. Jeg forstår det ikke selv – nu når kommunikation til sejler Danmark er en åbenlys mangelvare. Men når det kommer til sidste uges spørgsmål, om ikke formanden selv skal ryste op med de 2 øl?

Så er den kære Natorp absolut en hædersmand af stor ære. Som han skriver: ”Når du kommer forbi Roskilde eller Dragør, en cafe, en havn el. lign, så giver jeg en kop kaffe eller øl (afhængig af tidspunktet)”.

Kære formand, personligt springer jeg altid gerne kaffen over for en morgen- eller middagsbajer eller aftenbajer i godt selskab med dig i en snak om sejlsport i 2012.

Efter den redaktionelle deadlines på dagens bagside:
Efter sidste fredags "Bagside" hvor Dansk Sejlunion op til flere gange blev omtalt som "Den Brune Bunker" har formanden skrevet en "nekrolog" over navnet... læs den her: .http://sejlsport.dk/sw48625.asp
http://sejlsport.dk/sw48650.asp


2011-10-14 11:53:21 af Mikkel Styrbjørn Hartvig Andersen

Hej Nicolaj, jeg har sagt det før, men vil gerne sige det igen:

Jeg elsker din pens vandren over min skærm og det har en sjælden høj underholdningsværdi i den skrevne danske sejlsport! Og man kan jo læse det som man vil...

Jeg er ikke altid enig i dine betragtninger og konklusioner, men må bøje mig for den form hvormed det præsenteres. :-)

(Tror lige jeg blev medlem af minoritetsgruppen, der ikke har ringet til \`Sjæffen\` og brokket sig)
2011-10-14 15:49:16 af Peter Hansen

Jeg er sgu bange for Lasse har ret, det er jo ikke de store forandringer vi har været vidne til. Lassen har nok også ret i det OGSÅ skal komme fra klubberne!
2011-10-14 16:21:47 af nils andersen

tænk lige over, at nicolai har fået Hane Natopr ti tasternei træk. Det er lassen der sætter dagsorden i dansk sejlsport. Flot nicolai
2011-10-14 17:09:32 af Leon H

Bulls eye igen - på den Selvfede måde.

En ting er at udtænke en strategi, en anden ting er at fører den ud i livet. Det kender jeg kun alt for godt til som selvstændig.

Jeg tror det er på tide du giver DS lidt tid til at synke og arbejde på sagen. Så kan du kaste dig over andre positive ting i mellemtiden.

Viste du feks at rygter siger, at UdkantsDanmark aka Korsør planlægger at afholde endnu et DM i 2012 og det efterhånden bare er et af mange :-)



2011-10-14 17:48:43 af Caus A.

Man kan sige meget om Hr. Lassen. Men for en uge siden var det mere end 6 måneder siden formanden for dansk sejlunion Hans Natorp havde skrevet på sin blog.
Så øffer Lassen her på bagsiden, en masse brokker sig, men vupti, hvad sker der. Formanden har nu hele to gange på mindre end en uge skrevet på sin blog! Intet er som bekendt så skidt at det ikke er godt for noget. Tak Lassen, og tak til Natorp for at tage kritikken til sig, se det er noget der rykker. God weekend...og god, hvad I nu skal :-)
2011-10-14 17:59:45 af frederik andersen

jeg melder mig også i fanklub. Skrigende underholdende og kniv skarpe analyserm igen har bagsiden sar den brune bunker yil vægs.
2011-10-15 20:23:37 af Jens Gregers

Jamen Lassen har jo ret, 9 - ud af 10 klubber har jo kun et formelt forhold til DS. I vores klub betyder de intet, ihvertfald ikke hos i Østjylland.
2011-10-18 09:55:56 af Kent

Lassen og Bagsiden: Hvorfor lægger I ikke bare cirkuset i Brøndby på køl for en lang periode.

Du kan se, at ingen gider spilde tid på DS og deres mange planer. De snakker i Brøndby, men der sker ingenting. I stedet for, at Natorp snakkede udenom, ville det være befriende, hvis der kom en opdatering punkt for punkt.

Desværre vil den være ultrakort, et ord er desværre nok også dækkende: INGENTING
2011-10-19 11:23:56 af Thomas Andersen

Jeg må sige at Bagsiden kan får folkene i DS op af stolene, godt gået drenge. Men inden for de sidste uger har Hans Natorp være ude med 2 bloks, efter at have været tavs hele sommeren.
Dan er nu ude med den store salgstale for DS kommunikation - nu og i fremtiden.

Skægt, at det sker nu? Måske fordi Bagsiden har haft fat i emnet. Som menig sejler kan jeg kun tak, mange tak. Uden Bagsiden skete der jo ingenting
2011-10-21 09:04:21 af Claus A

Redaktion, hvornår frigiver I ugens Bagside? Vi er mange som sidder og venter spændt.
Jeg håber at Lassen har mandsmod nok til at følge op på sine sidste 2 bagsider om \"Den Brune Bunker\". Thomas har jo ret i, at uden Lassen havde DS fortsat snoksovet, men den tykke mand har fået både formanden og Dan til tasteturet.






★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen