Bagsiden: Har vi sejlere brug for Danboat?

Som formand for Danboat, måtte Lars Ive sidste fredag gå den tunge gang til skifteretten! Foto: Henrik Hansen

Danboat ligger som den selv har redt.

Bestyrelsen havde udmeldt datoerne for den fælles vedtagne udstillingsstrategi med indendørs ”Både i Bella” og ”Den flydende bådudstilling i Marselisborg Havn”.

Desværre havde en række medlemmer en kort hukommelse, så den fælles vedtagne strategi blev bombet sønder og sammen med en massiv deltagelse i bådudstillingen i Fredericia – ugen efterfulgt af ”Både i Bella”.

Det var gift for økonomien i Danboat, som var fuldkommen afhængig af indtjeningen fra disse udstillinger. Udstilling i Fredericia gav ingen indtægt til Danboat, der jo havde afbrudt samarbejde med Fredericia efter den fælles medlemsbeslutning.

At lukke ”Den flydende bådudstilling i Marselisborg Havn” har med statsgaranti også været en ganske kostbar forestilling. Når medlemmer så tydeligt vælger at svigte deres brancheforening og bestyrelsen med Lars Ive i spidsen, skal det gå rygende galt.

For at redde Danboat fra konkurs og sikre likviditeten skulle 65 procent af 140 virksomheder, der er medlemmer af Danboat, indbetale deres kontingent tre måneder før tid. Det skete ikke, hvilket må siges at være ”Et vink med en vognstang”. Både når det gælder økonomien i den enkelte medlemsvirksomhed, og viljen til at bakke op om bestyrelsen i Danboat.

Her blev det virkelig soleklart, at den danske bådbranche er delt mentalt af Storebælt, i en øst- og en vest-fraktion. Vest-fraktionen vandt og Danboat tabte, længere er den ikke.

For Lars Ive og hans bestyrelse var der kun en løsning, drible ned i Skifteretten og bede om en konkursbegæring. Så er - som minimum - de ansattes løn garanteret af Lønmodtagernes Garantifond. Men 50 års branchesamarbejde er også definitivt slut.

Spørgsmålet er, om vi sejlere ikke kan være bedøvende ligeglade?

Enhver der har båd, ved at det er en branche fyldt med mange lykkeriddere, og hvem har ikke haft en kedelig oplevelse med en maritim forretning eller et værft?

Mit personlige svar er ”NEJ”.

Med lukningen og især vejen dertil har branchen groft svigtet de sejlere, som de enkelte aktører selv skal leve af.

Vi er alle tabere, når erhvervet nu står uden en fælles kommerciel stærk branche-organisation. Det er et klokkeklart sygdomssymptom, at vi alle sammen er i en fritidsinteresse på kraftig retur – hvor sidste mand snart kan lukke og slukke. Konkursen i Danboat er alene en brik i det store spil.

Det kan godt være, at vi som kunder, er som en flok lopper, umulige at styre. Men medlemmerne i brancheforeningen har i årevis optrådt som løsgående elefanter i en glasbutik.

Det eneste de oftest har kunnet blive enige om, er at de aldrig er enige om noget som helst. At der nu også er kø ved håndvasken viser en aktuel udtalelse fra et forhenværende medlem, der selv for nylig meldte sig ud af Danboat:

”Det var jo udstillingsstrategien, der ødelagde Danboat. Bestyrelsen havde ikke længere tillid fra dens medlemmer.”

Velbekomme, har i ikke selv valgt den bestyrelse? Har i ikke selv vedtaget den nu kuldsejlede udstillingsstrategi?

Branchen er også en vanskelig størrelse fra småbåds-forhandlerne til store eksportværfter som X-Yachts og internationale sejllofter som North Sails og Elvstrøm samt importører af udstyr. Udstyrsbutikker fra den lille, der har et mindre lokalområde som deres primære fokusområde med lidt skruer i baglokalet til de helt store kæder. Dertil en branche fyldt med nogle enorme egoer, som man desværre ofte oplever, siger ét - og bagefter gør noget andet.

Konkursen i Danboat viser, at det enkelte medlem alene tænker kortsigtet, ofte kun til deres egen fordel, hvor fællesskabet så står for fald. Den nye ledelse i en eventuel ny brancheforening skal have betydelige diplomatiske evner, hvis begrebet ”sammenhold” skal blive virkelighed.

At starte forfra bliver en vanskelig opgave, branchen er splittet i to lige store lejre.

Modsat er fakta, at det alene er de store aktører, der trækker hele læsset. Meget ballade kunne være undgået, hvis kravene for at blive medlem af Danboat havde været en vis økonomisk størrelse.

Mit forslag er, at de 25 største virksomheder alene går sammen om en ny brancheforening.

Resten af erhvervet må gerne være passive medlemmer, men virksomheden skal have en kritisk størrelse for at få stemmeret. For vi, som sejlere og kunder, må forvente, at branchen finder en form for fællesskab igen – og gerne hurtigt.

Inden 100 dage skal der være folketingsvalg, og enhver ved at det er i den første periode efter valget, alle de ”grimme” love bliver vedtaget.

Uden et stærkt fællesskab står sejlsporten politisk svagt. Dermed er vi et let offer for behagesyge politikere, når erhvervet åbenlyst mangler et fælles talerør over for nye lovforslag.

Tag eksempelvis hele sagen om den tyske moms, som Danboat sammen med Camping Unionen har arbejdet på at få løst.

SKAT venter ikke på at bådbranchen finder sammen igen, de lugter alene politisk medvind ved at hænge den enkelte forhandler ud i en konkursbegæring.

Arbejdet med CE-mærkning af nye både har stor betydning for os sejlere. Det er en vildt støvet område, som ingen andre end en stærk brancheforening kan varetage.

I en tidligere ”Bagside” argumenterede jeg for at få fjernet misundelsesafgiften - 1 procents skat på kaskoforsikringerne. Det er en brancheforeningsopgave.

Hvem skal fremover sikre et ordentlig niveau og en tiltrængt koordinering af båd-udstillingerne?

Uden fællesskab åbnes op for lykkeridderne – til skade for os alle sammen.

De bagsidelæsere der fortsat sidder og læser med, tænker nok: Hvorfor bruger ”Bagsiden” plads på dette emne?

Problemet er, at den nu lukkede Danboat var alt for usynlig overfor den enkelte sejler, det bliver en stor udfordring for ”det” som kommer, hvis branchen er blevet enige engang i fremtiden.

Om det bliver i år er et åbent spørgsmål?

Hovedparten i bådbranchen skriger af økonomisk smerte. Et er at sejlerfolket er langt mere påholdende end nogen i bådbranchen havde drømt om i deres værste mareridt. Men noget andet er den seneste økonomiske globale udvikling på alverdens børser, som er en gift for bådbranchen.

Jeg startede denne ”Bagside” med at gentage, hvad jeg skrev den 10. juni: ”At man ikke skulle være raketprofessor for at forstå, at deltagelse i 3 bådudstillinger på kun 6 måneder, er en alt for stor økonomisk mundfuld for langt de fleste medlemmer i Danboat”.

Det er dybt beklageligt, at det også blev døden for det maritime fællesskab til skade for os alle sammen – der elsker liver på vandet.

Så kom venligst igen, kom ind i kampen igen – sejlerne savner jer nødvendigvis ikke, men vi har svært ved at undvære jer – kære branche.