Hele sommeren har Øresund og Aarhus lagt vand til en perlerække af internationale mesterskaber, og danske sejlere har internationalt skabt en række fornemme resultater. Det momentum, der er skabt skal gerne styrkes – også uden for sejlsportens egen hellige menighed. Her har Jes Gram Hansen og Rasmus Køster med deres Extreme Challenge nøglen til at komme videre.
Udover Jes Gram Hansen og Rasmus Køster allerede har brugt alle sparepengene på en båd, har de to både talentet og erfaringen.
Efter sidste Americas Cup blev de af en enig sejlsportspresse, kåret som henholdsvis bedste startrorsmand og taktiker for deres præstation for Mescalzone Latino, og de banker gladelig verdenseliten i match race, når de en sjælden gang får muligheden.
På to tidligere ”Bagsider” er der argumenteret, hvorfor at det er et vigtigt skridt for hele dansk sejlsport at det lykkedes med Extreme Challenger – allerede i 2012. Kommentarerne har været mange, og ofte skeptiske. Eksempelvis den 8.juli skrev Chris Jensen: ”Indtil videre må det jo være en "and" som Lassen har bragt til torvs”
Jamen, de gode tanker kan desværre sagtens ende som fugls føde, hvis ikke sejlsporten og erhvervslivet finder hinanden i denne satsning. I forhold til så meget andet i sportsverden, er der tale om småpenge.
Totalbudgettet for Extreme Challenger i 2012 er 8 millioner kroner. Hvor meget superliga fodbold får du får det beløb?
I øjeblikket har Jes Gram Hansen og Rasmus Køster realistiske forhandlinger med en stor dansk virksomhed om et større sponsorat, ligesom de allerede har en rigtig god sponsor i IT virksomheden Trifork. Så vejen til målet må da være overskuelig, selv om restbeløbet er pænt stort i dansk sejlsport.
Min personlige holdning er, at problemet alene ligger mere mellem ørene på lederne i sejlsporten, end i mangel på kontanter. Vi er ude i en holdnings bearbejdning, hvor der skal skabes enighed om at sejlsport godt må være professionelt og koste penge.
Jes Gram Hansen og Rasmus Køster har gødet jorden, men indtil nu har de ikke fået nogen fisk til at bide på. Så gode dyr er efterhånden rådne, sammen må vi gøre noget nu! Hvor er KDY? Hvis ikke Danmarks mest prominente og stærkeste sejlklub og Extreme Challenger hører sammen, hvad gør så?
Det var jo spørgsmålet jeg stillede i Bagsiden, hvor Peter Warrer i sin egenskab af bestyrelsesmedlem i KDY greb bolden (og telefonen). Hvis der bare var lige så meget handling i 10 % af dansk sejlsport, som der er i Peter Warrer – ja, så var dansk sejlsport en folkesport.
Resultatet bliver forhåbentligt, at i et konstruktivt samarbejde med Bagsiden og Bådmagasinet, satser Jes Gram Hansen og Rasmus Køster sammen med KDY på et Extreme 40 match race i Tuborg Havn, forhåbentlig allerede i september måned.
Udover at give dig, som begejstreret tilskuere en andrealin indsprøjtning, er hovedformålet at få de potentielle sponsorer ud af busken og hjælpe dem at finde pengepungen frem. Lykkedes det, gavner det ikke kun Extreme Challenge, men hele dansk sejlsport.
Udfordringen er økonomien, for den weekend koster i omegnen af 250.000 – 300.000 kr.!
Alle er enige om, at Extreme Challenge er spændende, visionært og starten om en ny og kommende epoke. Modsat er det også en aktivitet, som ikke er fastlagt i nogen budgetter og skal afvikles meget hurtigt. Så den helt store opgave er for Peter Warrer, Jes Gram Hansen og Rasmus Køster at overbevise alle involverede partnere i det bæredygtige i denne begivenhed.
Sammen kan KDY og Extreme Challenge kan skabe en sti fra det olympiske landshold til den professionelle sejlsports verden. Så til den forvirrede Per Larsen, der den 8. juli i sin kommentar spurgte: ”Er det Warrer som er den visionære og Lassen budbringeren, eller er det Lassen som er idemageren som forsøger at overtale Warrer/KDY?”
Ja, er svaret. ”Bagsiden” er igen brugt til at skubbe et spændende projekt i gang, og forhåbentlig vil det også lykkes, gerne med succes, så Claus ikke får ret med sin kommentar samme dag i juli måned: ”Om Extreme Challenge var endnu et fatamorgana i dansk sejlsport.” Sådan noget skriver vi kun nødigt om, her på ”Bagsiden”.
http://www.baadmagasinet.dk/index.php?sid=107&cid=13527&1311927656
For pokker da, få nu malet den båd lyseblå og sær et Maersk logo på med et stort beløb som følgeskab. Pengene betyder intet i den sammenhæng og Maersk kan jo koble en extreme 40 sammen med de nye superskibe de har bestilt på en eller anden måde.
Der er masser af penge i dansk erhvervsliv så det SKAL sku lykkes.
Maersk kommer aldrig til lommerne i den forbindelse, men der findes andre rigtig store og velhavende virksomheder i DK, spec. nogen der i forvejen har sejlsport som et af deres markedsførings områder - her tænker jeg spec. på sådan en virksomhed som Velux!
De er sponsorer for et eller andet 5 ocean (!!!) jeg mener der er fire både med denne gang. Jeg er sikker på de bruge rigtig mange penge på sådan et projekt, men tænk hvis de kunne se potientialet i ovenstående.
De villle med sikkerhed få bedre eksponering, og hvis deres argument skulle eller ville være at det handler om at være synlig uden for DK, ligger den jo også lige til højrebenet.
Det projekt må bare mislykkes, Sejlsporten mangler et proffesionelt projekt, til gavn for alle isporten.
@ Kjeld, mener du ikke \"det projekt må bare IKKE mislykkes???? :-)
Lassen, gid dine tanker lykkedes........For du har igen tænkt stort, jeg krydser fingre for KDY nårmålet