Bagsiden: Kære sejler og erhvervsmand


Foto: Per Heegaard.

I alle de mange år jeg har sejlet, har jeg altid drømt om at skabe en forskel på den internationale scene. Hver fredag argumenterer jeg på ”Bagsiden”, ofte for at dansk sejlsport skal ud i verden for at gøre en forskel. Positivt skaber det rum for at diverse holdninger ofte bliver diskuteret heftigt. Udover underholdningsværdien, skal der nok lidt mere til at flytte dansk sejlsport fremad. Det mener jeg nu også vi kan, hvis vi står sammen her på ”Bagsiden”.

I skuffelsen over udviklingen i Knarr klassen, har jeg kastet min kærlighed på Extreme Challenger og besætningen, som jeg personlig mener, har den erfaring og talent til at flytte dansk sejlsport op i en anden international liga. De 2 teamejere: Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstner har sammen med deres besætningsmedlemmer, der jo blandt andet tæller America´s Cup vinderen Jan Neergaard, den internationale erfaring som er bydende nødvendig. Lige fra deres deltagelse i America’s Cup, Volvo Ocean Race og RC44 med meget mere.

Extreme Challenger er en satsning, som kan løfte sejlsporten i Danmark til nye sportslige højder, også kommercielt og publikumsmæssigt. Udgangspunktet er et one-design koncept, hvor der sejles i fuldstændig ens både – en 40 fods katamaran – så det alene er sejlernes dygtighed og teamwork der afgør tingene. Og så lige de mange millioner kroner, det kræver for at være med i det gode selskab.

Ja, projektet har den akilleshæl, der hedder manglende økonomi. Sammen med projektets kommercielt ansvarlige, Ole Egeblad, påstår jeg, at det er lige der, hvor jeg sammen alle Jer på ”Bagsiden” og med en smule fornuft kan gøre en lille forskel. Her kommer du sammen med en række andre gode sejlere, som jeg kender i dansk erhvervsliv ind i billedet. I bedes om at deltage i besvarelse af spørgsmålet: ”Hvordan får vi skabt økonomi i dette projekt?”.


Foto: Per Heegaard.

Sejladserne sejles ud fra et gennemarbejdet kommercielt koncept, hvor sejlsporten bliver tilgængelig for den brede skare af sportsinteresserede i 9 storbyer verden rundt. Der sejles tæt under land og i de store havnebyer. I år er der allerede sejlet i Muscat i Oman, Qingdao i Kina og Istanbul i Tyrkiet.

Der skal sejles i Boston i USA, 30. juni – 4. juli, Cowes, UK, 6. – 12. august, Trapani i Italien, 16. – 18. september, Nice i Frankrig, 30. september – 2. oktober, Almeria i Spanien, 12. – 16. oktober og sæsonen afsluttes i Singapore, 9. – 11. december. Check extremesailingseries.com ud, og du vil blive en smule fascineret.

Både DR og TV2 har udvist interesse for at følge projektet, ligesom man også er interesseret i at sende fra Extreme Sailing Series fra 2012, hvis vi sammen lykkedes og får en dansk båd med. Extreme Challenger er allerede præsenteret for nogle af Danmarks største virksomheder, og der er også dialog med en af dem vedrørende et hovedsponsorat. Men også i dansk erhvervsliv er økonomi en aktuel akilleshæl, så det er lidt op af bakke.

Derfor søger jeg her på ”Bagsiden” en række frontløbere der kunne være interesseret i at blive præsenteret for projektet. Udgangspunkt er, at I går med i Extreme Challenger, som en kombineret investor og sponsor. Vi snakker om et indskud på 100.000 – 150.000 kroner fra hver, og jeg kan garanterer at forretningen er i top. Så kom til tasterne.

Check også lige disse videoer – god underholdning:



http://www.extremesailingseries.com


2011-06-17 11:57:04 af Lars Mortensen

Endelig bruger Lassen sin bagside til noget fornuftigt, håber så at erhvervslivet læser bådmagasinet?
2011-06-17 12:45:37 af Niels Rasmussen

Lassen, i sidste skrev du om en bådbranche der synker i knæ og dårlig økonomi. Ugen efter lancerer du så lige et mange million kroner projekt. Har du tabt sutten? Det projekt lykkedes aldrig, selv med dig på tasteturet
2011-06-17 14:17:38 af Klaus P

Det er da et rigtigt spændende projekt, som jeg håber Bådmagasinet giver al den opbakning det kræver. En god bagside der rækker fremad. Tak Nicolai
2011-06-17 14:26:02 af Mads

Hvad med at lave en crowd funding model.
2011-06-17 16:13:28 af Per Larsen

Det er en ofte brugt undskyldning at de danske firmaer er så fattige at de ikke har råd til at sponsorere sejlsport, men det er en helt forkert vinkel:

1. Det handler ikke om at have råd. Hvis det er en god investering har virksomhederne ikke råd til at lade være. Så det handler om at fokusere på værdien af et sponsorat - ikke på omkostningen. De fleste firmaer markedsfører sig på den ene eller anden måde, og har fokus på at bruge pengene der hvor de giver mest værdi. Hvis værdien er der skal sponsoratet nok komme.

2. Der er faktisk danske virksomheder som bruger sejlsport som en massiv del af deres markedsføring: Velux er et meget aktuelt eksempel. Group 4 S er et andet eksempel. Group 4 S (det tidligere Falck) er vel ikke dansk i dag, men Jørgen Philip-Sørensen var, og Alf Duch-Pedersen er også.
2011-06-17 18:48:03 af Steen Hansen

Hvis ikke dansk erhvervsliv griber den chance, så er de godt dumme. De er jo småpenge, for en enestående mulighed for at komme ud på den store scene. Desværre er jeg bange for at de fleste beslutningstagere, ikke kan se lyset. Men det er godt at Lassen bringer den på banen, det kan være at der sidder en enkelt med penge og visioner?
2011-06-17 20:44:37 af Claus A.

Det som en Niels Rasmussen skriver er da det værste vrøvl. Lassen efterlyser jo ingen penge blandt båd firma\`erne men det øvrige danske erhvervsliv. Så tabt sutten! Nej slet ikke Hr. Rasmussen skal bare lære at læse hvad det står skrevet

Super bagside. Lad is håbe den cirkulerer i de rigtige kredse?
2011-06-18 00:06:25 af Fin mulighed Mads

Hvorfor stiller Bådmagsinet sig ikke i spidsen for en \"crowd funding\", hver ny abbonet udløser 100 kr. til projektet. ikke nogen dårlig ide Mads
2011-06-19 17:03:42 af Anders Jessen

Kære erhvervs M/K (med ambitioner udover landets grænser), skynd dig at sætte penge i dette projekt. Jeg har aldrig set/fået så mange youtube links på noget, som på extreme 40, det er for vildt, og det er en publikums magnet langt ud over noget jeg nogensinde har set eller oplevet. Så internationale erhvervs M/K, skriv checkken og få opmærksomhed på alverdens computere og i al-verden.
held og lykke med projektet.






★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen