Bagsiden: Så kom dog i gang...

Opfordring fra Lassen. Vent ikke på en sponsor skal få det hele til at ske. Betal selv ved kasse ét.

Det er jo fint og flot, men for mig såvel som for den menige sejler nede på havnen: Hvilken forskel oplever vi? Reelt set ingen ting, i hvert fald ikke på kort sigt.

Spørgsmålet er da åbent, om der sker noget på den lidt længere bane? Atter et år kan vi se frem til en række sejladser, hvor middelmådigheden igen hersker.

Alle tror at den eneste vej frem, er den gavmilde sponsor. Undskyld, hvad med at vi betaler selv? Hvorfor skaber vi ikke festen selv?

Hvis det skulle være nogen ubekendt, så bruger jeg min sparsomme frie tid på at sejle Knarr på Øresund. Det er en flok halv og hel gamle herrer, der dyster sæsonen igennem. Konkurrencemæssigt finder du nok ikke ret mange alternativer, hvis kampen skal foregå på Øresund. Knarr-sejlere er generelt set flinke mennesker, men som mange andre sejlere, også karakteriseret ved at have lim i lommerne.

En sæson indbefatter både et ugelangt sommerstævne, og for de bedste besætningers deltagelse i Knarr-klassens ”VM”, kaldet IKC. Det er en legendarisk forestilling, der strækker sig fra søndag til næste lørdag. Både sportsligt såvel som socialt er der lagt op til et hårdt program, hvad enten det gælder sommerstævnet eller IKC. Det må være logik for burhøns, at den slags koster mange penge. Sejlsportens knappe økonomiske ressourcer må gå til ungdommen, så derfor må vi der sejler kapsejlads selv betale festen.

Klassebådsstrategimødet hos Dansk Sejlunion i mandags gik også ud på at få arrangeret en række Super DM’er og andre multiklasse events.

Her håber jeg, at de enkelte klasser og sejlklubber ikke sidder og venter på hvad den ”Brune bunker” i Brøndby melder ud.

Tag dog selv et initiativ, tænk hvilken fest det kan blive hvis 2, 3 eller flere bådklasser afvikler deres mesterskaber sammen.

Som det er i dag er det kun p-vagter i Vedbæk, der observerer når Knarr-klassen afvikler sit mesterskab til august.

Gid Knarr-klubben fik lokket en række af de andre klassiske kølbåde med i et stort fælles mesterskabsstævne med masser af fest og farver. Tænk, hvis der kom mere end 100 både på vandet? Jamen, så var der en chance for at begivenheden satte sit positive præg på havnen og skabte en masse glade sejlere.

Alene det ville kvalificere sejlsporten til mediernes opmærksomhed.

Måske kan vi ikke tilbyde den store high performance kulfiber action. Men kan vi sammen skabe lidt sjov for alle os sejlere der er med, jamen så har vi selv og sejlsporten vundet meget.

Og det skal altså ikke stå og falde med muligheden for at finde en sponsor, de fleste af os myndige og har muligheden for at betale selv.

Kreativitet og nytænkning er vejen frem, og så må sejlerne accepterer at den slags koster mange penge. Skal det gøres ordentligt, både på vandet og i havnen, må vi erkende at 1000 kr. eller 1500 kr. for et weekendstævne nok ikke rækker længere. Men helt ærligt, i Knarr-klassen er der 3 mand om bord – så det er små beløb i forhold til hvad sejlere ellers bruger deres penge på. I Vedbæk skal du da som minimum påregne mindst en p-bøde fra de ekstremt ivrige p-vagter fra ParkZone. Realistisk er det nok også højdepunktet for det stævne, hverken Knarr-klubben eller sejlklubbens initiativer rækker sjældent meget længere.