Bagsiden: Er jeg et båthorn?

Jo er svaret på spørgsmålet, men også en bagsideskribents hårdt optjente rettighed. Nu går jeg på ferie frem til ”Både i Bella”, den 12. marts 2011. Er jeg blevet fyret fordi, vi i sidste fredag gik i kødet på KDY og udstillede bestyrelsen? Svaret er nej.

Nej, nu har bagsiden kørt trofast fredag efter fredag, lige siden den 30. maj i år, Det er altså 25 bagsider. Skulle de udsendes kontinuerligt, her på baadmagasinet.dk ville det tage skamfulde otte dage i træk. Det ville selv de mest ivrige bagsidelæsere nok få kvalme over.

Og det er præcis årsagen til en tiltrængt jule- og vinterpause. Bagsiden er skabt for at skabe debat, vise uenighed og konstant puste liv i nye ideer og visioner til gavn for os alle sammen. Bagsiden skal ikke ende som en meningsfabrik, men være et dynamisk forum for meningsudveksling mellem aktive sejlere. Nu giver vi Dansk Sejlunion fred til at færdiggøre deres strategiarbejde, de mange forskellige klubber skal alle gennem den årlige generalforsamling – ikke mindst KDY.

Her kunne de jo passende diskutere, hvad de vil med deres sejlklub? Er de en sejlklub? Eller er det en kolonihavneklub? Det er der jo intet galt i, i det sidste så længe medlemmer ser et formål med klubben. Det er nok ikke så meget kapsejladsdiskussion, de kan bidrage med. Men derfor er der så meget andet vigtigt, de kan bidrage med i kampen for at styrke sammenholdet i dansk sejlsport. Lige p.t. behøver KDY’s bestyrelse ikke min bevågenhed, for at udstille deres egen aktuelle uduelighed krydret med en portion kammerateri og almen fraværenhed i en sikkert nok hektisk hverdag uden for bestyrelseslokalet. Jeg kunne fylde ”Bagsider” langt ind i det nye år, med al det smuds der er dukket op de seneste uger.

Bådmagasinets journalist Øyvind Bordal har taget fat i diskussionen omkring: Hvad skal vi sejle i? Emnet har Bagsiden vendt mange gange i løbet af efteråret, og hver gang har det vist sig umuligt at finde konsensus. Har du først investeret i en jolle eller en båd, er du svær at flytte. Desværre er konsekvensen, at mange fine klassebåde gror fast til bunden, fordi de ikke længere bliver sejlet.

Vi har også diskuteret, hvordan vi får flere til at sejle ind i den mere modne alder? Og her vil jeg konkludere, at realismen ikke rigtig er til stede hos mange Bagside-læsere. De tror de kan, både i sengen og på vandet, sandheden i sengen ligger uden for Bagsidens regi, men de færreste kan noget aktivt på vandet efter de er rundet 35 år. Og det er sgu da trist, meget trist for os alle sammen.

I lørdags var jeg til den årlige juleudflugt med de gamle X-79 drenge, alle dem der gjorde X-79’eren til den største klassebåd i Danmark for 20 år siden. Efterhånden som snebajerne gled ned, så blev evnerne uovervindelige store og realismen i snakken ret så overskuelig. Sandheden er ret brutal, X-79 klassen i dag er en parentes. Værre er det, at mange i dette meget ellers muntre herreselskab ikke havde været på vandet siden sidste års julekomsammen. Begge gange sejlende i chalup rundt i Københavns Havn, hvilket jo er en dårlig erstatning for rigtig kapsejlads.

Undskyldningerne kender vi, de er alle både dårlige og klicheagtige. Udfordringen er, hvad skal de gamle drenge så sejle? Tid til ordentlig træning? Glem det. Vi er ude i en omgang rygmarvs sejlads. Mange snore og en sammensejlet besætning? Glem det. Besætningsstørrelsen er maksimalt tre, for ellers kommer ingen ud og sejle, sidstemanden er forsvundet på genbrugspladsen.

Det er mange emner der over efteråret fik serverne til at ryste, når debatten går højt. For julefredens skyld skal jeg udlade at påpege nogle bådtyper. Selv i dette fine herreselskab i lørdags, fik min snak om Knarr’en som et alternativ til drengene, når de blev ædru igen, en skidt medfart. ”Knarr-sejlads er som prostata”. Man får det, det gør ondt og får fjernet det hurtigt igen. Da jeg selv havde løftet mig fra sofaen søndag aften, og kunne tænke mere klart, var spørgsmålet: Undskyld drenge, hvad er alternativet? Slet ikke at sejle, hverken kapsejlads eller tur? Helt undvære de mange glæder det giver? Åbenbart og vældig trist. For det er altså nogle helvedes hyggelige herrer, der stadig kan skabe gang i festen – også på vandet, hvis de ellers fandt vej derud.

I er nogle spøjse typer I kære læsere, vi haft uger hvor kommentarerne er væltet ind. Andre uger, har der været tavst. Oftest når vi har emnet penge på bordet. Eksempelvis den 30. juli, da jeg spurgte: ”Får vi nok valuta for de mange penge?”, så blev I tavse. Sandheden er jo ret enkel, det gør vi nok ikke. Og det skal vi helst ikke have for megen diskussion om i familierådet.

Når det er økonomien og beskatning af vores både, må jeg sige at I generelt er nogle vældig solidariske samfundsborgere, der med glæde betaler jeres forsikringsafgifter. Må jeg på fællesskabets vegne – og Troels Lund Poulsen - sige mange tak.

Inden juleferien har vi sammen fortsat nogle åbne punkter, jeg ikke må glemme. I september måned gik Bagsiden i kødet på strategiprocessen i DS, debatten gik højt og mange var vildt uenig med Bagsiden. Dengang lovede jeg Jer, kære læsere og formand Hans Natorp, at hvis hele strategiarbejdet gør en forskel - bare en lille bitte forskel - lover jeg i fuld offentlighed – også på Sejlerdagen 2011 - at trække hele min kritik i mig. Om jeg skal på talerstolen og ydmygt sige undskyld, det bestemmer I når tiden nærmer sig. Skulle det ske, vil jeg kalde det et lykkeligt nederlag, og jo alene et udtryk for, at også jeg personligt ønsker det bedste for dansk sejlsport.

Den 8. oktober måtte jeg starte med en lang bekendelse om egen uduelighed. Herunder at jeg da var ”en kylling”. I debatten omkring valg af båd til kapsejlads har 505-sejleren Tom Bøjland været super aktiv hele efteråret. Herunder med en invitation til mig som Knarr-sejler, om at gaste på en 505. Et tilbud jeg fluks sagde ”Ja tak” til. Dagen i oktober blæste det vanvittig meget, da Tom stod klar med sin jolle og en trapezbælte i kingsize. Åbent erkender jeg, at det måske ikke lige var dagen jeg skulle stå i trapez. Heldigvis var Knarr, Drage, Finnjolle og nu også OK-sejleren Frank Berg parat til at redde Knarr-klassens ære. Tom og Frank fik en fantastisk tur, men havarerede og måtte tage en taxa hjem. Jeg er glad for, at jeg den dag var en kylling, men ser frem til prøveturen med Tom, når vandet igen er lidt varmere. Måske ender det med, at Tom Bøjland er lige så åbentsindet og prøver en tur i en Knarr?

Nu lukker denne Bagside-sæson med en venlig opfordring: Vi lever i et åbent demokratisk samfund, kun sjældent risikerer vi personlige konsekvenser, når vi ytrer vores holdninger. I hvert fald inden for vores sejlsport. Jeg bliver hverken sur, eller hidkalder mine rockervenner, når jeg igen får at vide, at jeg er et båthorn. Det er en del af jobbeskrivelsen, ligesom alle de mange positive kommentarer er ny energi til tastaturet.

Så kære venner, lad os alle give dansk sejlsport det nytårsønske: I 2011 diskuterer vi med vores eget navn – åbent og ærligt, i den gode sags tjeneste. Med de ord ønsker Bagsiden alle en rigtig velsignet jul og et festligt nytår – vi ses i Bella Center til bådudstilling i marts. Jeg glæder mig allerede.