Lige nu ved jeg godt at hovedparten af danske klubformand får kaffen galt i halsen og siger:” I vores klub...... byder vi altid nye medlemmer velkomne”. Sikkert, men mine egne oplevelser er, at sejlsporten generelt set er en meget lukket verden. Personligt oplever jeg sjældent nogen varm og imødekommende stemning, når jeg træder ind i sejlklub. I min egen klub er velkomstkomiteen en flok ældre herrer, der gennem mange år har set verden gennem et ølglas. Forandring og nye tanker, er ikke en del af deres agenda. Nu har jeg jo haft næsen fremme i mange af sejlsportens essentielle sammenhænge, og kan næppe forventes at få nogen varm velkomst i de kredse.
Men så læste jeg Morten H. Grove kommentar her på baadmagasinet.dk, der tørt konstaterer at det kan være svært at komme ind på livet af en sejlklub. Morten fortæller af egen erfaring, at det kræver en god portion stædighed at komme ind på livet af en sejlklub. Faktuelt er nye medlemmer ikke altid lige velkomne i sejlklubben. Jævnfør ugens overskrift er det måske også forklaringen på, at man stort set ikke ser mennesker af ikke-vestlig herkomst i klubberne, hvilket er ærgerligt.
Men nu skal jeg ikke gå politikerne i bedene i den sag, blot fortælle en aktuel sag fra min egen verden. Som det produktive menneske jeg er, har jeg flere døtre i alle aldre. En af dem studerer på et af universiteterne i provinsen. For ikke at hænge nogen sejlklub ud, vil jeg ikke gå tættere på geografien, men fortælle en rigtig træls historie.
På sin fars utrættelige opfordring, vil den unge dame gerne begynde at sejle – efter at have været ride pige hele sit liv. Under en laaang vinter fik hun taget navigation på aftenskole, hvor hun fik konstateret at her var der en hel del hendes far ikke havde helt styr på længere. Det blev forår og nu ville den unge dame gerne omsætte teorien til praktik. Derfor henvendte hun sig til den lokale sejlklub for at finde ud af hvilke tilbud de kunne komme frem med. Hendes forventning var, at en sejlklub i en universitetsby med over 8.000 studerende havde et tæt samarbejde. Tænk hvor mange nye sejlere, der kunne bliver fanget ind i sporten i de år hvor de alligevel var låst til byen, mens de studerede.
Skuffelsen var derfor også stor, da virkeligheden kom på bordet. Samarbejdet var reelt set ikke eksisterende, hendes maritime aftenskole ophold gav klubben ingen værdi for. Hvis den unge dame ville ud og sejle, var beskeden at hun kunne begynde helt forfra. Alternativt komme med sin egen båd og ansøge om en bådplads på land eller i vandet. Hverken til hende eller nogen af hendes medstuderende kammerater havde klubben ikke noget reelt tilbud.
Konsekvensen var først en enorm skuffelse, bagefter en solid omgang surhed og højlydt beklagelse over forholdene til hendes far. Længe gik jeg i den forvisning om at det var et enkeltstående tilfælde, men forstår nu at det er en meget gængs oplevelse. Er du ny i sejlsporten, har du ikke egen båd, for gammel til at være ungdomssejler, ja så skal du nok ikke forvente den helt store åbenhed i de danske sejlklubber.
Her er der et emne, hvor rigtig mange sejlere kan gøre en aktiv indsats. Jeg vil slutte denne uge med at citerer Tom B, der skrev i sit debatindlæg: Spørg dig selv hvad du vil gøre for sejlsporten de næste 12 måneder. Hvis alle bare løfter en lille opgave, så er der jo i teorien 60.000 små opgaver der er løst - nogle sikkert to eller flere gange. Men du, jeg - os alle sammen har ansvaret. Ja. vi har alle sammen ansvaret for, at de nye medlemmer bliver ordentlig integreret i vores elskede sejlsport.
Til Nicolai Lassen
Hvornår tager du Nicolai Lassen op??
Jeg har set hvordan du med din deltagelse har medvirket til at ødelægge meget indenfor sejlsporten jeg nævner i flæng Skovshoved Havn Bådlaug, den alternative jolleafdeling i Skovshoved og meget mere.
Nicolai kom ud af pølsevognen.
Både Poul og Tage KDY/Skovshoved viser at Nicolai igen har ramt problemstillingen klokkerent. Begge de herrer repræsenterer den mest negative side af dansk sejlsport. Skovserholdet i Skovshoved er nok det mest innovative i dansk sejlsport i mange år, og ja her har Nicolai også en aktie.
Jeg bakker også om Nicolai og hans bagside, de 2 gamle tosser viser med tydelighed hvorfor det er så svært at få nyt liv i sejlsporten.
\"muhammedanskere\" Kongeord. Lassen, hvis du stillede op til Folketinget fik du straks min stemme. På sædvanlig begavet vis har du skruet hele problemstillingen ned i et ord. Helt på højde med \"Den brune bunker i Brøndby\".
Jeg er helt enig med Nicolai, vi er alt for dårlige til at tage imod interesserede medlemmer. Sejlklubben er blevet en loge for gamle mænd. Vi har desværre også disse øldrinkene herrer, der dræber enhver forsøg på at skabe nyt liv i klubben.
Indledningsvis er jeg et langt stykke af vejen enig med Lassen. Der er ingen tvivl om at sejlklubber herhjemme kan virke meget lukkede for evt. nye medlemmer. Hvad angår studerende kan vi nok lære meget af udlandet. Jeg har en del venner inden for sejlsporten som enten er eller har været på udveksling i udlandet. Stort set alle har sejlet i lokal klub mens de har været på udveksling. De har i grove træk bare skulle sige at de var medlem af en dansk klub hvorefter de har haft rig mulighed for at komme ud og sejle.
Herefter lige en kommentar ang. de herrer der omtales ovenfor. Man kan mene om dem hvad man vil, men jeg må indrømme at de aldrig på nogen måde har generet mig. Tværtimod mener jeg at de er med til at skabe liv i klubben. I min verden kan der godt være sammenhæng mellem det sociale og det sportslige i sejlsporten. Jeg mener heller ikke at man skal glemme, at omtalte herrer rent faktisk har støttet klubben økonomisk og på anden vis gennem tiderne. Det er lidt for let at skyde skylden på dem for alt dårligt inden for sejlsport.
Spørg i RSA i Skovshoved Havn, hvor mange af de aktive der frivilligt lister over i sejlklubben. Svaret er nedslående, også fordi sejlerne ikke føler sig velkomne. Flere gange er de blevet angrebet fordi de kom i sejlertøj.......Der er der ihvertfald ingen åben klubstemning
Til Jens Andersen
Naturligvis kommer der ikke sejlere i resturanten som KDY og Skovshoved har skabt i Skovshoved Havn, det er en ren pengemaskine og ikke en sejlklub.
Undre mig lidt over hvordan det er muligt at få kommunalt tilskud til en offentlig resturant.
Kære Tage KDY Skovshoved
For en god ordens skyld har jeg intet med Skovshoved Havn Bådlaug at gøre, reelt set er jeg nok den person der har bekæmpet dette håbløse klubprojekt og deres selvbestaltede formands tosse Hans Tjellesen. Jeg har gjort mig munter over deres \"flagstangsbelædte klub trailer\" klub trailer.
Skovserholdet er jeg derimod rigtig stolt over, og sikker på at den form for ungdomsarbejde vil vinde frem i årene der kommer.
Men det jeg rigtig gerne vil høre mere om, fra Bagsidens mange læsere er om I ikke kender til nogle \"velkomst\" programmer, der fungerer ude i enkelte sejlklubber? Det kunne være til fælles inspiration.
God weekend
Jeg bakker om Nicolai spørgsmål: Hvem kender til nogle \"velkomst\" programmer, der fungerer ude i enkelte sejlklubber? Det er et vigtigt spørgsmål, så kom til tasterne
Kære Nicolai Lassen
Skovshoved Havn Bådlaug - Nicolai hold dig til sandheden du var med fra starten og arbejdede for en alternativ klub i Skovshovd.
At Tjellesen og co. gennemskuede dig og smed dig ud kan du ikke benægte - lad os få sandheden frem om løgneren Nicolai Lassen.
Håber en fra Bådlaugets bestyrelse vil supplere her på sitet så sandheden om Nocolai Lassen en gang for alle kommer frem til alles kendskab.
Jens K, du må holde dig til fakta. Nicolai var super aktiv i den arbejdsgruppe der lå før Skovshoved Havn Bådlaug. Her kan du så blandt takke Nicolai for klubbernes placering på havnen, hvor kommunen ellers havde ødelagt hele promenaden i sine oprindelige planer.
Nicolai Lassen havde den klare holdning, at den oprindelige arbejdsgruppe skulle trække sig - da Skovshoved Havn Bådlaug var etableret. Men Hans Tjellesen ville det anderledes, hans ego kunne ikke leve med muligheden for at få en fin formandskasket. Nicolai protesterede - og ja, blev smidt ud. Siden har han ikke spildt nogen anledning til at hænge Hans Tjellesens uduelighed ud - tak for det.
Fakta er, at Skovshoved Havn Bådlaug siden - som Nicolai så klart beskrev det - har udviklet sig til parodi - uden nogen form for indflydelse. Ingen af deres mange tanker kommer med i den nye havn.
Tilbage er en Hans Tjellesen, som det lille magt mennekse han er, har beriget havnen med en mandskabsvogn og en flagstand. Derinde holder han så hof, formentlig alene - for han har ingen støtter.
Vedr. Jens Stage Petersens kommentar.
Synes lige jeg vil tage Jens kommentar omkring studerendes muligheder for at sejle i udlandet op.
Jeg studerer selv ved University of Glasgow i Skotland hvor jeg er paa mit fjerde og sidste aar. Her har jeg haft fornoejelsen af at opleve hvordan et meget organiseret system omkring sport ved en videregaaende uddannelses institution kan fungere. Sejlklubben ved universitetet er, ligesom alle andre sportsklubber ved universitetet (44 forskellige klubber i alt), drevet af de studerende. Uden deres indsats i det organisatoriske arbejde, eksisterede klubben simpelthen ikke. Alle klubberne er saaledes daekket ind under en hovedorganisation, Glasgow University Sports Association (GUSA), som har et antal fuldtids ansatte til den daglige drift og en bestyrelse bestaaende af studerende.
Sidste aar havde jeg fornoejelsen af at vaere Captain for vores team race hold, som er det format der bliver konkurreret i paa nationalt plan. I aar har jeg faaet den tvivlsomme aere af at vaere formand for klubben og har saaledes et indgaaende kendskab til hvordan
klubben fungerer og hvordan sport for studerende er organiseret i Storbritanien. Yderligere er det i aar mit ansvar at tiltraekke og fastholde nye sejlere, hvilket goer denne debat interessant for mig.
Hver onsdag eftermiddag aaret rundt tilbyder vi traening for sejlere paa alle niveuer, fra begynder til erfaren kapsejler og weekenden er afsat til traening med vores team race hold.
Grundsoejlen i Storbritannien ifht. universitets sejlads, og sejlads for skoler for den sags skyld, er team race hvor der i Skotland er en liga over 3 weekender som kvalifikation til de Britiske mesterskaber, hvilket er et temmelig prestigefyldt event hvor mange dygtige sejlere deltager, ogsaa sejlere paa udviklings, talent og landshold.
Hvert aar arrangeres der ogsaa universitets mesterskaber i koelbaadssejlads som der bliver traenet haardt til fra alles side. Sisdste aar var der 35 baade paa startlinien ud for Southamptons Spinnaker tower, allesammen i ens 37 fods Sunsail charter yachts. Fremragende kapsejlads, hvor nummer et fra hver nation (England, Irland, Skotland) kvalificerer sig til Student Yachting World Cup, som afholdes aarligt i Frankrig og for nyligt blev vundet af Southampton Solent University (www.sywoc.org). Derudover kan det naevnes at der ogsaa sejles mesterskaber i match race.
Med hensyn til den modtagelse jeg fik herovre, som ny sejler paa molen, kan jeg kun sige at jeg fra start foelte mig velkommen. Selvom jeg dog i starten synes at jeg skulle bevise lidt mere kapsejladsmaessigt end mange af de andre, som kendte hinanden fra ungdomsraekkerne.
Hvilke initiativer har vi saa i klubben for at tiltraekke nye medlemmer, tjaa jeg tror i stor grad det handler om aabenhed og at vi som universitets klub selv staar for alt det organisatoriske. Derigennem laere man vaerdien af frivilligt arbejde, og glaeden ved at se nye mennesker faa samme nydelse af vores sport, som vi allesammen selv har haft som begynder (og forhaabentligt stadig har).
Jeg kan kun sige at jeg ikke har fortrudt mit engagement i det frivillige arbejde. Det varmer naar en nyankommen spansk udvekslings studerende paa gebrokkent engelsk udtrykker glaeden ved at laere at sejle mens han smiler op til over begge oerer. Jeg ved med mig selv, at jeg ikke er faerdig med frivilligt arbejde i sejlklubben, om det saa er i Storbritannien eller Danmar maa tiden vise.
Til sidst vil jeg lige slaa et slag for holdsejlads som jeg synes er overset i Danmark. Formatet med korte baner og mange sejladser goer at alle kan vaere med. Her sejles der i fireflies, men andre baade som feva, 420, Laser 2000 eller lignende ville vaere glimerende.
Mvh.
Peder Schimmell
Glasgow University Sailing Club
hallo hvem er viggo c ?? og hvis du ellers ved hvad der sker på skovshoved havn så se hvor mange standere fra bådlauget der flages med - nicolai lassen er en løgner der kun vil sig selv det bedste og hans pølsevognen er vel at tilsidesætte med den af dig omtalte latterlige mandskabsvogn hvis bådlaugets vogn er latterlig så er lassens og kdys pølsevogn til at dø af grin over.
Jeg fik et telefonopkald omkring denne debat, som på uheldigvis vis, er ved at fjerne fokus fra ugens emne.
Derfor lovede jeg at lukke sagen Skovshoved Havn Baadlaug med fakta:
Jeg var superaktiv i arbejdsgruppen: ”De akive sejlere i Skovshoved Havn”, og \"Ja\" at havnen har den bygningsmæssig udformning som den har i dag, kan i takke denne arbejdsgruppe.
Jeg var strateg bag oprettelsen af en 3. sejlklub, alene for at få den nødvendige indflydelse i Kommunen.
Min mission var at skabe et fora, som var holistisk orienteret. Mit ønske var at fokusere på at samle alle søsportsklubber, og stå i spidsen for at samle Skovshoved Havn og Skovshoved by i et fællesskab.
Alle de gode ideer døde, da Hans Tjellesen kuppede alle - også mig, for selv at blive formand - hvad han åbenbart stadig er.
Jeg kæmpede imod den forkerte udvikling, og blev smidt ud med \"brask og bram\".
Desværre fik jeg ret, Skovshoved Havn Bådlaug er i dag en parodi, uden nogen form for indflydelse og Hans Tjellesen er som formand Skovshoved Havns landsbytosse, som får lov til at tale og tegne ud fra en tanken, at så laver han ingen ulykker så længe.
Du kan læse beretningen fra marts 2006, hvor borgmester Hans Toft bød velkommen
http://www.baadmagasinet.dk/index.php?sid=58&cid=6342&1289588441
Da Hans Toft opdagede hvilket shownummer han som borgmester ufrivilligt var blevet inddraget i, ja så undsagde borgmesteren straks Hans Tjellesen og hans nye klub:
http://www.baadmagasinet.dk/index.php?sid=58&cid=6360&1289588695
Her så mange år efter er det underholdende læsning, men desværre også udtryk for hvor svært dansk sejlsport har det.
Jens K: der fik du en sober og præcis gennemgang af fortiden og min rolle.
Så venner, kan vi komme tilbage til \"Bagsiden\"? Jeg vil rigtig gerne høre mere om, om I ikke kender til nogle \"velkomst\" programmer, der fungerer ude i enkelte sejlklubber? Det kunne være til fælles inspiration, i de klubber der er værd at satse på.
God weekend
Så venter vi på at få sandheden fra Hans Tjellesen, jeg har ikke hans telefonnummer så jeg kan give ham et telefonopkald - håber andre ligger inde og tager action.
Noget for Lassen???
Jeg vil henstille til alle at vi vender fokus og tænker på de 3 piger der væltede under træning, deres familie og venner
Enig med Peter, disse anonyme angreb på Nicolai Lassen er ulidelige.
Angreb er helt \"ok\", hvis de er berettigede og med navn på. Respekt for Nicolai rolige måde at give en redegørelse i sagen omkring Skovshoved Havn Baadlaug. Tilmed dokumenteret med 2 historiske artikler, igen helt igennem proffesionelt arbejde.
Så \"Tak til Nicolai Lassen\", \"til viggo c\",\"af Jens K.\" og hvad andre synonymer du bruger, Stop din hetz. Hvis du har noget imod Nicolai Lassen og fortæl ham det med dit rigtige navn.
Enig med Peter, at lade alle vores tanker og gode energier gå til de 3 match race piger der er kommet så gruelig galt afsted i dag på Øresund.
Rigtig spændende at læse Peder Schimmell kommentar:
1) Sejlklubben ved universitetet er, ligesom alle andre sportsklubber ved universitetet, drevet af de studerende. Uden deres indsats i det organisatoriske arbejde, eksisterede klubben simpelthen ikke.
2) I aar har jeg faaet den tvivlsomme aere af at vaere formand for klubben og har saaledes et indgaaende kendskab til hvordan klubben fungerer og hvordan sport for studerende er organiseret i Storbritanien.
3) team race hvor der i Skotland er en liga over 3 weekender som kvalifikation til de Britiske mesterskaber,
4) Som ny sejler paa molen, kan jeg kun sige at jeg fra start foelte mig velkommen.
Jeg håber Bådmagasinet tager fat i Peder og får flere nyttige informationer ud af ham
Peder Schimmell siger det helt enkelt, uden at vi sejlere er aktive - også i det organisatoriske arbejde, eksisterede klubben simpelthen ikke. Tænk, hvis de nye sejlere havde den samme oplevelse, at de følte sig velkommen? Denne streng viser med al tydelighed, at ikke er tilfældet i Danmark.
Hej Nicolai
Du beskriver din datters oplevelser, som det stik modsatte at, hvad jeg forslog for at fastholde de unge i sejlsporten. Det viser endnu engang, hvilket ansvar de ikke lever op til i universitetsbyerne.
Men skulle det forholdes sig sådan at hun slår sine folder i Århus, kan jeg kun anbefale mit gamle hjertebarn Blaaheia. Der kan unge der studerer og ellers opholder sig i Århus komme ned og få en sejltur. Første tur er gratis!
Det har ikke så meget med DS og alt det der at gøre. Men fokus ligger på at komme ud og sejle. Og så ha det sjovt samtidig.
Men du skal kun fortælle hende om det, hvis du har lyst til at hun skal blive råsejler og rigtig træskibstosse. Men det er altså også en slags sejlere. Selvom sådan nogle stort set aldrig betaler en krone til DS.
Og så lige et lille suk! Kan I på Baadmagasinet ikke slette de \"anonyme\" indlæg? Er man ikke mand M/K nok til at stå ved sine meninger, skal man holde sin kæft! Og kan man ikke selv se det, må andre træde til og hjælpe på vej.
Jeg vil bare sige kort at jeg bor i en universitetsby \"i provinsen\", har startet at sejle i år, og har følt meg meget velkommen i min sejlklub. Jeg har lært at sejle, lært mange rare mennesker at kende, og har haft mulighed for at forbedre mit dansk samtidigt.
Attituden man kommer med er vel en væsentlig faktor for den modtagelse man får.
Vi her fra bjork.dk skal ikke klage over manglende imødekommenhed hos de sejlklubber, vi enten har gæstet eller blevet nye medlemmer.
Skovshoveds optimist- og Europajolle afdeling er vel det sted vi har mødt den største imødekommenhed og så selvfølgelig Egå sejlklub, men det er en hel anden historie :-)
Nicolai Lassen - Indlægget af Tom B. og ikke af Tom Bøjland, tror jeg skulle opfattes som en parodi på de smarte og hurtige løsninger som ofte præger debatten.
Jesper Bjørk
Hvilken universitetsby bor du i? Det vil da være interessant at hører hvordan sejlklubberne i Aarhus, Allborg, Odense, Roskilde tager i mode de nye studerende?
Attituden og imødekommenhed er 2 nøgleord, også fra den sejlklub der besøges. På egen krop har jeg oplevet, at atttuden var ret negativ overfor mig som pigesejler - men imødekommende overfor mig som et sexobjekt. Ked at sige det, men klamme mandspersoner fremmer ikke altså ikke dansk sejlsport....
Det er folk som Nicolai Lassen der med sine bagsider hvor han ikke kan huske hvad han tidligere har skrevet, alternative sejlklubber og junior sejlads m.v. der er med til at ødelægge alt for ungdommen og os \"gamle\" 32 år, hvilken front skal jeg med på eller udelukke.
Der er masser af gode muligheder i det eksisterende miljø inkl. DS, men folk som Nicolai skal hele tiden have opmærksomhed og forsøge sig med et mislykket alternativ.
Nicolai har du besøgt din læge og fået et ADHD check.
Jørgen, det er da noget sludder du skriver. Ihvertfald er det ikke fornuftigt at give Nicolai skylden for alle ulykker. Hverken for ungdommen eller din egen karrierer.
Ja, jeg har fulgt med fredag efter fredag på disse bagsider. de er det forfriskende pust dansk sejlsport så desperat har behov for. Nicolai har været stragent i sine synspunkter, og lægger sig klart i spidsen for en markant oprydning og udvikling i sejlsporten. Og dansk sejlsport er i forfærdelig dårlig stand, hvor en hoved rengøring er tiltrængt. Og det er noget sludder, når du påstår at Nicolai selv søger opmærksomhed. Faktisk kender jeg ham ikke fra andre steder end her på bådmagasinet, og indtil nu er det yderst behageligt og konstruktivt bekendtskab. Sådan tror jeg vi er mange læsere der har det.
Så istedet for at kaste med mudder Jørgen, så kom med konstruktive forslag.
Jeg bor i Århus siden 2006, da jeg flyttede til Danmark pga. arbejde. Jeg underviser på universitetet, men mange af mine fælles første-års i sejlerskolen elever er jo studerende. Og jeg er sikker at der er ganske få af dem (hvis der er nogen) som følte sig ikke velkommen i Århus Sejlklub. Jeg ville også forvente at vores naboer både i Århus og Egå er også klar til at byde nye sejlere velkommen.
Jeg har ingen erfaring uden for Århus bugten, så kan jeg ikke sige noget om andre steder. Men til at tage en oplevelse og ridde ud imod alle sejlklubberne, eller dem \"i provinsen\" er overhoved ikke retfærdigt.
Sejlsporten i Århus er et fyrtårn i dansk sejlsport, desværre står det så også alene. resten af provinsklubber er noget møg for sporten
Din afsluttende bemærkning: Og så lige et lille suk! Kan I på Baadmagasinet ikke slette de \"anonyme\" indlæg? Er man ikke mand M/K nok til at stå ved sine meninger, skal man holde sin kæft! Og kan man ikke selv se det, må andre træde til og hjælpe på vej.
Det med anonyme indlæg diskuteres ganske ofte. Er et indlæg fra Peter Hansen, Søren Petersen eller Jens Larsen de \"ægte\" personer der skriver, eller er det navne opfundet til lejligheden? - Et on-line debat forum kan ikke \"låses\" så anonyme indlæg ikke kan/vil forekomme, sådan fungerer internettet (desværre) - man kan ikke kontrollere hvem der sidder bag tastaturet, og kræver vi navn og adr./mail bliver disse oplysninger blot \"opfundet\" til lejligheden!
Jeg kan kun opfordre til at læse \"udenom\" disse anonyme indlæg, beklager.
Sejler hilsen
Søren Øverup
@ jørgen. Tak for roserne til Århus :-)
Derudover kan jeg bidrage med uddybning af det velkomstprogram som Sailing Aarhus sammen med Århus Sejlklub og International Community Aarhus har gennemført og som der i kommentarene ovenfor omtales.
Det er et relativt enkelt setup, en form for mentorordning, hvor nye medlemmer (i dette projekt primært internationale professionals der er i Århus for at arbejde eller undervise) gennemgår et tilrettelagt introduktionsprogram til klubbens sociale og sportlige aktiviteter. I vores tilfælde er setup`et en del af en større indsats med financiering fra Kommunen og Integrationsministeriet, men mindre kan naturligvis også gøre det.
Det har været en stor succes hos deltagerne og har skabt stor goodwill for sejlsportsmiljøet hos deltagernes arbejdsgivere og hos kommunen.
Målet, der har været at introducere de udenlandske professionals til det danske foreningsmiljø, bogstaveligt talt for at få dem til at føle sig bedre integreret i Danmark, er fuld ud opflyldt, og klubben oplevet, at få tilført nogle nye, spændende medlemer, der ovenikøbet lægger en overordentlig stor frivillig indsats i klubben.
Læs også artiklen i link nedenfor eller kontakt mig hvis yderligere spørgsmål
Mvh
Thomas Capitani
Sailing Aarhus
http://www.sailing-aarhus.dk/Nyheder/NyhedsFolder/Internationalt%20sejlerteam%20en%20succes%20p%C3%A5%20%C3%85rhus%20Bugten.aspx
Nå... jeg vidste ikke at det var så imponerende med Sailing Aarhus osv.
Jeg kom bare in \"den almindelig vej\"... skrev mig op til Sejlerskolens venteliste, og så var jeg heldig nok at der var plads til mig. Århus Sejlklub og ÅSKs sejlerskolen er også meget velkommende til dem som ikke er udenlandske professionals. Sejlerskolen giver også prioritet til unge (under 30) elever, så jeg var to gange heldig.
Viggo sikken en gang sludder du skriver og til Nicolai befri os for dine personlige oplevelser.