Bagsiden: Lad sejlerne forvalte deres egne penge

Hvorfor ikke sende midlerne fra 1% forsikringsafgiften til Dansk Sejlunion så de kan håndtere Farvandsvæsenets forpligtigelser overfor lystsejlerne?, foreslår Nicolai Lassen i ugens bagside. Arkivfoto: Per Heegaard.

Lars Ive har i sin egenskab af formand for Danboat, sikkert grinet i sit grå skæg over min kommentar: ”Mig, Bådmagasinet og vores læsere finder jeres 1 % forsikringsafgift på lystbåde urimelig.” Og med rette, for I var ikke mange, der gav mig ret. Samme Lars Ive har tidligere skrevet i en Danboat kommentar, at den sag ville ikke blive behandlet – før der var stemning for en fælles indsats. Og umiddelbart er der ikke den rette stemning.

Som Per Larsen skrev: ”For en meget stor del af de bådejere, som for alvor bliver ramt af forsikringsafgiften, er båden at sammenligne med et sommerhus. Ejendomsværdiskatten for sommerhuse er sjovt nok netop 1 %. Det virker yderst retfærdig.” eller som Poul B. Hansen skrev: ”Jeg synes det er latterligt at hidse sig op over at skulle betale 1 % i værdiafgift af et luksusgode som en lystbåd. Jeg skammer mig over at være sejler, med så snæversynede og egoistiske sejlerkolleger.”

Sådan, der kunne den ”ged godt være barberet”, men nok fik sidste bagside ikke serverne til at buldre, men er det nu også sandheden, der kommer frem i debatten? I stedet for at forsvare, at jeg gik på en slem skralder, så lad os kigge på de 115 mio. kr., som samfundet hvert år henter hos sejlerfolket. Hvad får vi igen? Ja det er faktisk et helt normalt forvaltningsprincip, at afgifter inden for en branche – eksempelvis landbruget, går tilbage til erhvervet.

Jeg tror ikke, at nogen politiker vil give afkald på gode penge, der automatisk flyder ind fra os lystsejlere. ”Tror” må jeg erkende er en mild underdrivelse, for de relevante politikere jeg forelagde problemstillingen i ugens løb, smilede venligt – valgkampen er jo undervejs – og rystede på hovedet. Men kassetænkning er jo en vigtig politisk kunst, og her kunne det da være en mulighed.

Tag f.eks. Farvandsvæsenet som har myndighedsopgaven med fyr og afmærkning i alle danske farvande. Prioritet nr. 1 er de store sejlruter, og yde en opdateret service overfor den kommercielle trafik og Søværnet.

Lystsejlerne er overordnet set alene en risikofaktor for den kommercielle trafik. Og store dele af de indre danske farvande er i dag kommercielt uinteressante for Farvandsvæsenet. Hver gang politikerne skal skrue et forsvarsforlig sammen, gælder det om at finde økonomiske besparelser. Farvandsvæsenet er en del af forsvaret, så når valget står mellem krudt og kugler i Afghanistan eller opdateret afmærkning af Bøgestrømmen? Jeg lader dig selv gætte på den politiske prioritering i det valg?

I forvejen er Dansk Sejlunion i en tæt dialog med Farvandsvæsenet med at udvikle sejladsinformation til alle lystsejlere, der færdes på havet. Så ideen ligger lige for: Hvorfor ikke privatiserer den del af Farvandsvæsenet, der ikke længere har kommerciel interesse for skibsfarten? Giv eksempelvis Dansk Sejlunion myndighedsopgaven om at udvikle og vedligeholde afmærkninger af de områder hvor det primært er lystsejlere der kommer?

Det samme gælder Søsportens Sikkerhedsråd, der er en selvstændig institution under Søfartsstyrelsen. Formålet er, at arbejde for sikkerhed til søs for alle, der benytter danske farvande til rekreative formål. Altså alle os der bruger vores fritid til søs, opgaven ligger på Finansloven og så må en række private sponsorer hjælpe til – ellers var der ikke oplysning.

Søfartsstyrelsen har myndighedsansvaret for handelsflåden og fiskeriet, og er en styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Du som fritidssejler, er alene en irriterende bagatel, som der ikke ydes megen opmærksomhed i dagligdagen. Det ses tydeligst af bemandingen med to deltidsansatte. Oftest som en retrætepost for en søofficer, der ikke længere er brug for på flådens skibe.

Jamen tanken er da lige for, en hurtig skilsmisse fra Søfartsstyrelsen og så et arrangeret ægteskab med Dansk Sejlunion?

Og nu er det politikerne, der skal på banen, for uden penge gør det ondt. Pengene er jo til rådighed, for dem har vi sejlere jo selv betalt gennem forsikringsafgiften. Tag halvdelen af 115 mio. kr., og stil dem til rådighed for Dansk Sejlunion. Kræv at Dan Ibsen og hans tro tropper, løser opgaven meget bedre end den løses i dag. Politikere opfordres til at lave en resultatkontrakt med Dansk Sejlunion, så alle får størst muligt udbytte af afgiftsmidlerne. Det ville da være til gavn for alle, både politikerne og os – ”lystsejlere”.

Jeg er en kylling
Nu startede denne bagside, med en lang bekendelse om egen uduelighed. Lad mig så slutte med en til: ”Jeg er en kylling.” Her i debatten omkring valg af båd til kapsejlads har 505-sejleren Tom Bøjland været aktiv. Herunder med en invitation til mig som Knarr-sejler, om at gaste på en 505. Et tilbud jeg fluks sagde ”Ja tak” til.

Aftalen var, at det skulle ske efter Knarr-klassens ”Havelågesejlads” sidste lørdag. Det blæste vanvittig meget, men Tom stod klar med sin jolle og en trapezbælte i kingsize. Åbent erkender jeg at det måske ikke lige var dagen jeg skulle stå i trapez. Heldigvis var Knarr, Drage, Finnjolle og nu også OK-sejleren Frank Berg parat til at redde Knarr-klassens ære. De fik en fantastisk tur, men havarerede og måtte tage en taxa hjem.