Bagsiden: I bestemmer hvem der får ret

Nicolai Lassen vil med debatten her på baadmagasinet.dk give de udvalgte i DS-udvalgene input og inspiration til strategiarbejdet. Arkivfoto: Per Heegaard.

Viser det sig, at hele strategiarbejdet gør en forskel - bare en lille bitte forskel - lover jeg i fuld offentlighed – også på Sejlerdagen 2011 - at trække hele min kritik i mig. Denne lidt masochistiske tilgang til strategiarbejdet i Dansk Sejlunion, er jo alene et udtryk for, at også jeg personligt ønsker det bedste for dansk sejlsport.

Jeg lover dig som læser og debattør en ting:

Din stemme er med til at afgøre, om jeg må komme med den undskyldning eller ej. Jeg forventer, at indholdet af den fremlagte strategi kan diskuteres offentligt - både løbende og inden Sejlerdagen starter – så debatten og eventuel en afstemning her på baadmagasinet.dk afgør hvem der har ret? Om det er mig på ”Bagsiden”, her på baadmagasinet.dk, eller Dansk Sejlunion?

Indtil da, er jeg nu ret sikker på mine synspunkter. Historien taler jo også for, at vi er mange der – desværre – nok får ret, når vi siger, at strategiprocessen er en ren skue proces.

Formand Hans Natorp siger det selv i sin kommentar på sidste uges ”Bagside” (læs den ): ”Husk at strategiprocessen er baseret på en generalforsamlingsbeslutning, som blev vedtaget enstemmigt med akklamation. Hele konstruktionen omkring strategiarbejdet, opdeling i udvalg og fordeling af pladser er fastlagt af Dansk Sejlunions medlemmer.”

Nu var jeg også selv til stede på Sejlerdagen i 2010, der blev afholdt i marts måned i Nyborg. I forvejen er det en yderst langtrukken forestilling med endeløse diskussioner – meget langt fra det gode liv på vandet,

Personligt oplevede jeg hele strategiprojektet som en fælles beslutning om et ”sparke bolden til hjørne”-projekt, da alternativer var langt værre for Dansk Sejlunions daværende bestyrelse.

Vedbæk Sejlklub, Hellerup Sejlklub, Århus Sejlklub var i sidste øjeblik blevet enige med bestyrelse om et fælles kompromis. Det skulle afløse et spirende kluboprør mod bestyrelsen med Christian Lerche fra Hellerup Sejlklub i spidsen som strategen. Et oprør der blandt andet handlede om ændringer til den fremtidige struktur og måde af valg til bestyrelsen. Kompromis-forslaget blev fremlagt på generalforsamlingen og vedtaget helt uden debat og uden afstemning. "Enstemmigt med akklamation", som Hans Natorp beretter om, var udtryk for, at der ikke var nogen klubber på Sejlerdagen, der protesterede.

Nu er dette kæmpe strategiprojekt sat i søen, hvor en af udfordringerne er, at der ikke blev afsat en eneste krone til at drive en så omfattende strategiproces.

Debatten den sidste uges tid kan deles op i tre grupper: Positivt er der kommet rigtig mange konstruktive indlæg, som jeg inderlig håber, bliver læst af de relevante Dansk Sejlunion strategimedlemmer. Men så er der den gruppe af indlæg, som omhandler ”dem”. Altså de medlemmer som har en Dansk Sejlunion kasket på, og ”vi” som kommer fra klubberne. Jeg finder det foruroligende, at så mange har så travlt med at pointerer, at de sandelig ikke har noget at gøre med Dansk Sejlunion. Det virker lidt, som når en smitsom sygdom dukker op, så flygter alle langt bort. Ligegyldigt hvad så er Dansk Sejlunion ”vores” fælles overklub, alle åbenbart elsker at have et ofte meget negativt forhold til – også i denne debat.

Den sidste gruppe, er dem som oftest anonymt mener jeg er et båthorn, dummere end gennemsnittet og en pestilens for præcis deres liv. Har du en stor næse, og det har jeg. Ja, så følger den slags med. Jeg overlever såmænd nok. Tilbage til sagen:

Hvordan skal et strategiarbejde nogensinde få succes, når den vigtigste brik i spillet – her Dansk Sejlunion – ikke har en folkelig opbakning? Hele strategiprocessen bliver nemt, ”Dem i Brøndby, mod alle os aktive på vandet”. Her får deltagerne en vigtig opgave at løse, når de skal opfylde formand Hans Natorps valgslogan: ”Vi skal have Dansk Sejlunion i øjenhøjde med sejlsporten og dens udøvere!”

Ligegyldig hvordan man tæller hoveder i de forskellige underudvalg, er Dansk Sejlunion solidt repræsenteret, sammen med provinsklubberne. Det er også et faktum, at kvinderne er i absolut mindretal. Egentligt lidt underligt for aktiv sejlsport er efterhånden også en markant kvindesport.

Faktuelt har dansk sejlsport for længst passeret den negative tærskel, hvor et stort flertal af de 60.000 sejlere og bådejere, reelt ikke længere er aktive på vandet. Hovedparten af de sejlklubber, der er repræsenteret i de forskellige udvalg, er alene ”kolonihavne-bestyrere”.

Så jeg kan med ro i sjælen, godt stille spørgsmålet igen: Hvor skal ”det friske pust” egentlig komme fra i den strategiproces?

71 kloge hoveder skal nu mødes 2-3 gange i de 9 underudvalg, og komme med input til en fremtidig strategi. Hvor meget tror du, de når inden for tidsrammen på kun 90 dage? Sikkert en hel masse gode ord, Men hvad så?

Strategi ”over” udvalget skal i den sidste fase koordinere og sammenskrive et samlet strategioplæg til fremlæggelse i Dansk Sejlunions bestyrelse, som herefter afrapporterer til generalforsamlingen i marts 2011. Rent praktisk vil det i min optik alene være Dansk Sejlunions ansatte, som skriver – selvfølgelig på baggrund af udvalgenes indstillinger, men også med det naturlige filter, der ligger i ønsket om en fortsat ansættelse i Brøndby.

Personligt savner jeg fortsat, at Hans Natorp stiller sig op og fortæller om alle hans visioner med dette strategiarbejde. Ikke fordi Hans Natorp skal fortælle hvad holdningerne er i Brøndby, men give os alle sammen nogle pejlemærker vi kan – både vi her på debatten på baadmagasinet.dk – men også de udvalgte medlemmer - kan arbejde ud fra.

Det er også en kritik, at de store klubber ikke er mere aktive i denne strategiproces, eksempelvis hvor er KDY? De, der har evnerne, har også et ansvar for at gøre noget aktivt i dette strategiarbejde. Alle har en mening om denne royale klub, men faktuelt har de sat nogle spændende projekter i søen – som burde kunne være en inspiration for hele dansk sejlsport. Hvorfor er Århus-klubberne ikke meget stærkere repræsenteret?

De har også vist vejen frem for dansk aktiv sejlsport. Hvorfor går de store klubber ikke sammen og tager den fornødne action, så dette strategiarbejde også får en værdi for fremtiden? Jeg ved godt der er en kamp mellem Dansk Sejlunion og KDY, men dette strategiarbejde kunne være en gylden mulighed for at vaske tavlen ren og få en god ny start for dansk sejlsport? Alternativet er – frygter jeg - at vi blot får mere af det samme – bare beskrevet og pakket ind i atter et ringbind.

Alligevel er vi alle sammen nødt til at tro at dette strategiarbejde kan gøre en forskel. I det mindste prøve, og her kommer alle vi, der er aktive på baadmagasinet.dk på banen. Lad os bruge dette internet forum til at give de udvalgte i udvalgene input og inspiration. Brug disse kommentarer til at udtrykke jeres passion for livet på vandet, så vi sammen kan gøre sejlsporten sjovere fremadrettet.

Jeg ser ingen grund til, vi skal afvente den først kommende Sejlerdag – Dansk Sejlunions generalforsamling. Jeg håber, vi sammen kan opretholde en konstruktiv debat her – der både rusker og inspirerer inde i de hellige haller hos Dansk Sejlunion. Udvalgene har under 3 måneder til at være færdige, som aktive debattører på baadmagasinet.dk, har vi helt frem til Sejlerdagen den 26. marts 2011. Kom med ting eller ideer, der tidligere har været overset, uopdaget, spørgsmål og tanker? - Lad os få det hele op på bordet, venner.

Uden den åbne debat er jeg bange for at strategiarbejdet bliver fordrejet i en retning, som selvfølgelig ikke går imod deltagerne på Sejlerdagen, men som heller ikke rigtig peger i retning af en fornyelse af dansk sejlsport.

Jeg vil derfor opfordre til at strategigrupperne også diskuterer handlingsplaner og frem for alt aktiviteter. Finder en direkte vej fra strategiarbejdet og ud til konkrete aktiviteter i klubberne, der hvor sejlsporten lever.

Tænk konstruktiv og fremadrettet. Det fortjener sejlsporten, ved at baadmagasinet.dk åbner op for en væsentlig debat og giver os alle mulighed for at komme til orde, oplever jeg vi sammen kan være med til at gøre en kæmpe forskel.

Alt sammen kan det forbedre prognoserne for, at jeg må æde min oprindelige kritik af dette strategiprojekt i mig. Det vil være den største succes for os alle sammen