Men i en tid hvor stadig flere både, sejles stadig mindre er der altså tale om en mindre formue. Jeg ved godt, at der ikke er 2 sejlerfamilier som kan sammenlignes, og din situation passer slet ikke ind i dette lille regnestykke. Men lad os alligevel gøre forsøget.
Har I en nyere båd, indkøbt inden for de sidste 5 – 10 år. Ja, så repræsenterer den nok en værdi på en ½ million kroner. En tommelfinger regel siger, at den løbende vedligeholdelse løber op i cirka 10 % af bådens værdi, altså 50.000 kr. hver eneste år.
Så er der lige havnepengene i hjemhavnen, ligesom forsikringen. I runde tal er det cirka 25.000 kr. hvert eneste år. Så før du har smidt fortøjningerne første gang i sæsonen, har du brugt cirka 75.000 kr. Mange sikkert langt mere, for i vores lille pædagogiske regnestykke er der ingen gæld i skibet.
En gængs sejlerferie i sommerferien, varer for de fleste 2 uger i gennemsnit. Dertil lægges de 5 – 6 weekender skibet ellers bliver brugt i løbet af sæsonen. Altså sejler du omkring 25 dage om året i dit skib.
Personlig oplever jeg at havneafgifterne er blevet presset godt op de senere år, med 350 svenske kr. pr. døgn i Marstrand som årets topscorer. Det kombineret med de øvrige omkostninger ved at sejle tur, ja – så er det en ganske kostbar ferieform. Hvis I på forhånd havde taget diskussionen hjemme i familierådet, så var den ”dyre” charterferie nok blevet forkastet. Men reelt, så har sommerturen i egen båd kostet i omegnen af 55.000 kr, altså det samme eller mere end den charterferie I selv forkastede som værende for dyr i år.
Og der er det jeg stiller spørgsmålet i overskriften til åben diskussion: ”Har I fået valuta for de mange penge?”. Jeg ved godt at mange vil udråbe mig til farisæer, ved overhovedet at bringe emnet på bordet. For det er et emne mange helst ikke ser, alt for megen åbenhed omkring. Ingen har rigtig lyst til at diskuterer emnet: ”Hvor dyrt det egentlig er at sejle” Især når skibet ikke bruges mere end tilfældet ofte er.
Nu er skibet anskaffet, og for tiden umulig at komme af med igen. Så for mange er der ikke alternative feriemuligheder. Pengene er bundet i fartøjet.
Men er det så ikke en fornuftig tanke, at få flere familier til at deles om et skib? Ikke bare deles om de mange regninger, men også vedligeholdelsen? Personlig, er jeg ikke nogen stor handy mand. Faktisk er det lykkedes mig at ødelægge udluftningsskruen på motoren, ødelægge en skruetrækker og så alt det løse der er gået skævt i år. Positivt lykkedes det mig at skifte filtre, og få motoren til at fungerer perfekt. Sandheden er, at min motormand er meget pædagogisk og yderst tålmodighed når han guider folk som mig i telefonen.
Lige så meget vi har nydt friheden til at sejle, når det passede os – uden hensyntagen til andre end os selv. Lige så meget kunne oplevelsen løftes, hvis vores skib var helt fri for skavanker. Finanskrisen betyder, at vi har et efterslæb med den løbende vedligeholdelse. Men virkeligheden er jo ret enkel, skibet kommer i anden række når økonomien er lidt stram. De skavanker kunne måske afbødes ved at flere familier var sammen om driften med et fælles skib. Tænk, hvis skibet ikke bare sejlede de 25 dage om året, men måske det dobbelte. Det ville også give bedre plads i havnene.
Nu har jeg stillet alle spørgsmålene, nu håber jeg I har svarene.
