Hvis bare der var lige så mange sejlere der gjorde en aktiv forskel i dansk sejlsport, som der er ”brokrøve” her på baadmagasinet.dk – ja så var dansk sejlsport i verdensklasse. Ikke bare i eliten, men også i bredden. Desværre er fakta, at der flere brokrøve, end sejlere - der tager ordentlig fat for fællesskabets skyld i dansk sejlsport.
Skidt, for i virkelighedens verden er det altid de få skuldre, der bærer dansk sejlsport. Flertallet sidder tavs tilbage, og venter passivt. Når en ungdomsafdeling flytter grænser, er det altid den lykkelige kombination af en flok talentfulde unger og en forældregruppe der er klar med den betingelsesløse opbakning. Når ungerne er trætte af forældrene og det evige liv på vandet, så forsvinder alle parter – med risiko for hele ungdomsarbejdet i klubben smuldrer. Jeg ved godt, at nogle steder lykkedes det at få skabt den rette kultur, så ungdomsarbejdet ruller fra årgang til årgang – ærligt talt - ikke mange steder.
Enkelte vil nok mene, at jeg repræsenterer gruppen af ”overbrokrøve” her på baadmagsinet.dk, men faktisk har jeg begge hænder oppe og deltager aktivt i et ungdomsprojekt med 20 unger. Fantastisk projekt, der er vokset og vokset siden vi startede tilbage i 2 klasse, for 4 år siden. Et projekt der involverer både børn og voksne, med sejlsport, hygge og god mad, som den fælles ugentlige afslutning. Det er da en enorm udfordring, at få projektet til at trille. Den bliver bare endnu større, når den oprindelige initiativgruppe forlader projektet. Der kommer jo altid en dag, hvor vores kære børn stemmer deres forældre hjem.
Ikke fordi der ikke er mange gode tanker og spændende projekter i dansk sejlsport, men når hænderne skal op af lommerne? Ja, så kniber det gevaldigt. Undskyldningerne er mange og i min verden – for det meste ret dårlige. Undskyldninger som: For meget arbejde og karrieren, familien giver ikke tid, børnene stresser familielivet - og desværre mere af den samme omgang ”forklar mig røv” sludder.
Det er den modsatte version af kvindefrigørelsen i 1960´erne. Nu er selve kulturen omkring sejlsport blevet et familiært problem – som kun de få standhaftige, tør involverer sig i. Resten føler sig presset hjem og passe kødgryderne og karrieren. Skal der penge på bordet, ja så er den først helt gal – hovedparten af danske sejlere flygter hovedkults.
Er der en vej frem? Tja, nogle læsere er bekendt med at jeg bruger min sparsomme fritid på at sejle Knarr. Reelt set Danmarks eneste kølbådsklasse, som oplever fremgang – en klasse der er midt i en total genfødsel, hvor meget arvegods er sendt på museum. Tilbage står en aktiv kapsejladsklasse – i hvert fald på Øresund. Knarr anno 2010 appellerer til den gruppe af sejlere, som stadig gerne vil mærke suset i den hårde konkurrence, men hverken har tid eller lyst til at kaste sig ud i de rigtige kostbare projekter.
Ved guder er der mange Knarr sejlere, som har ydet alt for lidt i omstillingsprocessen. Det er igen de få skuldre, der har gjort hele forskellen. Men i den kommende uge er der ”mandelejr” i Præstø, hvor 60 Knarr herrer og enkelte kvinder, tænker og spiser Knarr 24 timer i døgnet. Her er der det bedste fra den legendariske kvindelejr på Femø inddraget. Alle sejlere skal yde en aktiv og daglig indsats, for Knarr fællesskabet. Og Knarr klassens ”brokrøve”, de ryger lige ned i opvasken. Her kan de brokke sig frit, mens de håndvasker, efterladenskaber efter de daglige festmiddage.
Så kan de lære det, kan de. ”Brokrøvene” – også i Knarr klassen skal lære at tænke positivt, se de mange muligheder, når de gør en forskel i dansk sejlsport.
Vi høres ved her på baadmagasinet.dk hvor min pen er spidset næste fredag.
Åhhh nej, vil mange nok mene! Ikke Lassen!
Ham gider vi da ikke høre på - meen, han erkender det jo selv. Han er nok en af de største, - også når der skal revses.
Så kære læser, glæd dig. Følg med i "Lassens bagside", i dag, og de næste fem fredage hen over sommeren.
Af Nicolai Lassen
Tænk hvis Bådmagasinets mange ”brokrøve”, brugte energien på en aktiv indsats for dansk sejlsport?....
Sendt d. 02-07-2010 kl. 10:11 af Steen Hansen
En af de store udfordringer for sejlsporten er, at mange medlemmer jo ikke er bevidste om, at man som sejler melder sig ind i en idrætsklub.
Rigtigt mange tror, at det er en kolonihaveforening, man bliver medlem af og parkerer sin båd mellem pælene for sommeren, og går mere op i om træer, buske og grillpladser er placeret korrekt i læ for vinden. Om bilen kan parkeres, så man er fri for at anvende sine egne ben det sidste stykke ud til båden.
Sejlsporten set i et idrætsperspektiv (såvel elite som bredde og "motionisterne" som man retteligt bør kalde tursejlerne i et idrætsperspektiv :-) er ikke længere det bærende økonomiske og motivationsmæssige fundament for en sejlklub og sejlklubberne har glemt idrætsidentiteten (der er dog undtagelser).
Forventningerne til medlemskabet er ikke formidlet, forstået og accepteret. Og så opstår brokkeriet. Til glæde for "kolonihavefolket" og til skade for fremdriften af dansk sejlsport.
Sendt d. 02-07-2010 kl. 11:27 af Per Larsen
Fin og relevant artikel - også selvom du selv er en af brokrøvene, Nicolai Lassen. Men artiklen skal jo ikke bedømmes på hvem du er, men udelukkende på hvad du skriver, og om argumentationen er i orden.
Og du har fuldstændig ret i at der er mange brokrøve, herunder en del som brokker sig over dem som brokker sig.
Jeg tror bare ikke du har ret i at manglen på handling udelukkende skyldes "dovenskab" - at folk ikke gider tage hænderne op af lommen. Jeg tror lige så meget det skyldes at der er utrolig meget jantelov i Dansk Sejlsport: du skal ikke tro du er noget.
Vi ser det i sin simpleste form i den vedholdende insisteren på at vide hvem der er hvem, når der kommenteres på en hjemmeside som denne. Hvis du er anonym, er dine holdninger ikke accepterede. Vi vil vide hvem du er - og først da er vi villige til at lytte til hvad du har at sige. Så kan vi jo altid argumentere imod dine holdninger ved at sige at du ikke ved hvad du taler om - eller at du er kendt som en brokrøv. Det er meget nemmere end at skulle forholde sig til indholdet.
Selv Dansk Sejlunion bruger denne metode. Anonym kritik bliver ignoreret, uanset indhold. Kritik fra navngivne personer uden "den rigtige baggrund", bliver typisk afvist på baggrund af at vedkommende ikke har forstand på emnet. Kun "positiv kritik" fra personer med en anerkendt baggrund har en lille chance for at blive taget alvorligt. I praksis betyder det at hvem du er er langt vigtigere end hvad du har at sige.
Denne simple logik tror jeg kan overføres til foreningsarbejde og de fleste andre initiativer indenfor sejlsporten. Du kan komme med nok så gode ideer, men hvis du ikke hedder Paul Elvstrøm, Morten Lorenzen eller Christian Lerche (eller måske Nicolai Lassen?) er der ingen der rigtig lytter efter.
Jeg ved godt at Paul Elvstrøm, Morten Lorenzen og Christian Lerche har "street credit". De har gjort en forskel. De har fortjent den respekt, som de får - også fra min side. Men det er ikke det som er min pointe.
Min pointe er at vi godt kunne have lidt mere respekt for gode ideer - også selvom ideerne kommer fra en anonym brokrøv. Hvis ideen ellers er god, eller kritikken er berettiget, så støt op om den. Kun derved får vi idemageren til at bevare entusiasmen og arbejde videre - i stedet for at vedkommende opgiver ævret og aldrig når længere end til at være en brokrøv.
Kritikere er der nok af - det der er brug for er opbakning og motivation - så vi kan få flere som føler glæde og stolthed ved at gøre en forskel.
Så Nicolai: jeg er ikke totalt enig i hvad du skriver, men emnet er godt og meget berettiget. Jeg ser frem til næste fredag.
Sendt d. 03-07-2010 kl. 21:08 af Viggo
Der findes andet end artikler fra Lassen på denne her side, derfor er dette indlæg redigeret jf. vores betingelser...Gider ikke Lassen....
