Ovenpå sidste uges Bagside: Forkert forældre engagement truer sejlsportens fremtid har debatten raset omkring forældreengagement. Den rette balancegang skal I selv finde ude i klubben, og den skal reelt set aftales mellem forældrene.
Problemstillingen er først aktuel, når børnene er kommet ned i sejlklubben og er begyndt at sejle. Opgaven er jo, at de skal først finde vej og blive interesseret i livet på vandet. Dansk Sejlunions formand, Hans Natorp, som både her på Baadmagasinet.dk, i Børsen Weekend og i dag også på Bådmagasinet print har udtalt: "Dansk Sejlunion har en klar forventning om, at især Jonas Høgh, som rollemodel, kan styrke ungdomsarbejdet". Gid det var tilfældet, men virkeligheden er desværre nok lidt mere brutal.
Udfordringen er den ret enkle, at rigtig mange i forældregenerationen simpelthen ikke har sejlsport på deres egen interne lystavle. Havnen er alene et ukendt sted, som de kører forbi i deres stressede hverdag. Umiddelbart vil deres afkom aldring få muligheden for at få glæden ved livet på vandet.
In eller yt i fællesskabet
Da jeg selv var mere en dybt involveret i en lokalt ungdomsprojekt, opdagede jeg en afgørende faktor for succes. Skal du have en ung ned på havnen, skal du også have vedkommendes nærmeste venner med. Er du otte, ni, ti år gammel, så gør du ikke noget nyt på egen hånd. Når du prøver noget nyt og anderledes, er det lige så meget for at opnå lidt prestige i klassen. Grænsen mellem du opnår prestigen, eller du blot er supernørdet er hårfin. Det handler kort sagt om du er In eller bare Yt i fællesskabet. Er det sidste tilfældet, stopper den unge, og så misser dansk sejlsport hurtigt et potentielt talent.
Derfor skal der helst være mindst tre i klassen og gerne flere, som samtidig fanges ind i sejlsportens glæder. Rigtig mange folkeskoler ligger placeret i kort cykelafstand til den lokale sejlklub.De fleste unger har allerede været nede på havnet bevæbnet med fiskenet og plastikspand i de naturfaglige fag, så det er da sund fornuft, hvis de efter skole også besøger havnen, så de kan komme ud og sejle?
Det er nemmere at være in, hvis ens venner også dyrker sejlsport.
Udnyt de kommunale tilbud
Enhver skole har en fritidsordning og en ungdomsklub med masser af initiativer og frem for alt dybt engagerede medarbejdere. De går da og drømmer om at nedbringe de unges passive tid foran skærmen med et alternativ. Sejlsport kunne jo fint være et af initiativerne? I forvejen får de fleste sejlklubber kommunale tilskud til ungdomsarbejdet - ligesom diverse skole- / fritidsordninger er kommunalt drevet.
Jeg ved desværre godt, at sådanne initiativer ikke skaber syndfloder af nye sejlere nede på havnen. Men kan vi opretholde to-tre nye sejlere i udvalgte klasser på hver potentiel folkeskole, så vil "de store tals lov" give masser af nyt blod til dansk sejlsport. Det stiller enorme krav til den enkle sejlklub - alene kravet om at stille materiel til rådighed giver udfordringer. Men, når det foregår inden for rammerne af folkeskolens fritidstilbud, stiller kommunen også kvalificeret personale til rådighed. Opgaven bliver at skabe begejstring mellem ledelsen i sejlklubben og kommunens folk på ungeområdet. Det er i sig selv en vanskelig opgave som kræver diplomati og imødekommenhed – desværre to vanskelige ord i mange sejlklubber.
Husk, al ny begyndelse er svær – men prøv dog lokalt, det kunne jo blive succes. For sejlsportens skyld er det rigtig interessant at spørge læserne, om I kender nogle sejlklubber, der allerede praktiserer denne kommunale samarbejdsmodel? Lad os få jeres input.
